Galakser
Huibble rumteleskopet har lavet et nyt deep field view af galaksehoben Abell 370 Billedet er en del af et ekstremt observationsprogram man har kørt med Hublle af 6 galaksehobe, med ialt 630 timers eksponering af de 6 hobe, for at få flet mulige detaljer ud af de fjerne galakser.Fantastisk billede!
Studier og observationer af Perseus galaksehoben med NASAs Chandra røntgenrumteleskop, afslører gigantiske bølger der spreder sig i det intergalaktiske medium i og mellem galakserne.Bølgerne er dønninger efter at en lille galaksehob for millioner af år siden passerede forbi Perseus hobenKilde: Scientists Find Giant Wave Rolling Through the Perseus Galaxy Cluster
Den Lille magellanske Sky er en dværggalalkse, og er lillebror til den Store magellanske Sky. De er to af de nærmeste galaktiske naboer i rummet. Den Lille magellanske Sky er omkring 200 000 lysår borte, og det er bare en tolvtedel af afstanden til den mere berømte Andromedagalakse. Begge dværggalakser har ret underlige faconer, som følge af vekselvirkninger imellem hinanden og selve vores egen galakse Mælkevejen.
Det, at de to Magellanske Skyer er så tæt på Jorden gør, at de er ideelle til at studere hvordan stjerner dannes og udvikler sig. Vi véd, at fordelingen og forløbet af stjernedannelse i disse dværggalakser har været kompleks, selvom studiet har været hæmmet af den af de største forhindringer for at kunne følge stjernedannelsen; nemlig det interstellare støv. Der er enorme skyer af disse småbitte støvkorn, og de spreder og absorberer noget at strålingen fra stjernerne; særligt i synligt lys. Det sætter grænserne for, hvad vi kan se med teleskoper her fra jordoverfladen. Det tekniske ord er 'dust extinction'.
Den Lille magellanske Sky er fuld af støv, og det synlige lys, som stjernerne i galaksen udsender er kraftigt påvirket af støvet. Heldigvis er det ikke alle områder af elektromagnetisk stråling, som bliver lige meget påvirket af støvet. . Infrarød stråling går meget lettere igennem støvet end det synlige lys, så ved at studere en galakse i infrarødt lys, kan vi lære en masse om de nye stjerner, som dannes inde i skyerne af gas og støv.
VISTA, the Visible and Infrared Survey Telescope, er designet til at indfange det infrarøde lys. Projektet VISTA Survey of the Magellanic Clouds (VMC) har til formål at kortlægge historien bag stjernedannelsen i den Store og den Lille magellanske Sky, og at skabe tredimensionelle kort af strukturerne. Der er registreret millioner af stjerner i infrarødt i den Lille magellanske Sky med VMC, og vi har et overblik over galaksen næsten som om den ikke var fyldt med det generende støv.
Hele billedet her er fyldt med stjerner, som hører til den Lille magellanske Sky. Desuden er der tusinder af baggrundsgalakser og adskillige klare stjernehobe; blandt andre 47 Tucanae i højre side af billedet. Den ligger meget tættere på os end den Lille magellanske Sky.
Det 1,6 gigapixel store billede er analyseret af en international forskergruppe ledet af Stefano Rubele fra Universitetet i Padova. Med nogle af de nyeste teoretiskestjernemodeller til rådighed har forskerholdet fundet nogle overraskende resultater.
De fleste af stjernerne i den Lille magellanske Sky er dannet meget senere end dem, vi finder i de større nabogalakser. Dette foreløbige resultat er blot en mundsmag på, hvad der er på vej af nye opdagelser. Undersøgelserne pågår stadig med det formål at udfylde de manglende brikker i vores kortlægning af de Magellanske Skyer.
Kilde: VISTA Peeks Through the Small Magellanic Cloud’s Dusty Veil oversat af Ole J Knudsen
"Man kan ikke se et sort hul" Hvor ofte har man ikke hørt det før. Men ikke desto mindre er det globale virtuelle radioteleskop "Event Horizon Telescope" (EHT), netop nu ved at forsøge at gøre.EHT er en række radioteleskoper som er koblet sammen via internettet, så deres billeder samles i eet billede, som om de var et stort globalt teleskop. Radiobølgerne kan trænge igennem de tætte støv- og gasskyer som normalt skjuler sorte huller og dermed håber man at kunne se hændelshorisonten.
Man kan ikke se sorte huller.Men man forventer at kunne se de gasser der suges ind i den, som vist på billedet
Se Portrait of a black hole fra Max Planck Geselshaft
...En galakse som kredser indeni en anden galakse, som en pandoras æske
Et fantastisk scenarie at forestille sig i sig selv, fordi man har set mange eksempler på galakser der opsluger dværggalakser. Normalt sker der det at den store galakses tunge supermassive sorte hul fodres med interstellart støv, gasser og hele stjerner og dermed blusser op i et fyrværkeri af røntgenstråling.
Men igen er WAS29 helt anderledes. For da den blev studeret med Nustar røntgenrumteleskopet, viser det sig at det er dværggalaksens centrale sorte hul som lyser op, mens den store galakses centrum er roligt!
På billedet ses galaksernes visuelle lys som grøn og den intense ioniserede stråling fra AGN som lilla
Årsagen er at den lille galakses centrale sorte hul er så stor, at den selv opsluger gasser og stjerner fra den store galakse. Dermed blusser den op til en Aktiv Galakse Nukleus (AGN). Astronomerne prøver stadig at finde ud af hvordan den lille galakses sorte hul er blevet så tung, men mener atd en har været uforholdsmæssigt tung allerede inden sammenstøddet.
"Studiet er derfor vigtigt, fordi det kan give ny indsigt i hvordan supermassive sorte huller dannes og vokser i sådanne systemer" siger Nathan Secrest fra US. Naval Research Laboratory og fortsætter: "Ved at studere systemer som dette, kan vi finde spor af hvordan vores egen galakses supermassive centrale sorte hul blev dannet"
Kilde: NuSTAR probes puzzling galaxy merger fra caltech