Et studie af den lille exoplanet Ross 128b, viser at den kan være jordlignende.Ross 128b som ligger kun 11 lysår fra Jorden er ikke en nyopdagelse,men fordi dens bane ikke fører den ind foran sin moderstjerne, så man kan studere dens atmosfære, har man ikke vidst så meget om dens sammensætning, udover at den er af jordstørrelse. Men analyser af moderstjernen viser at den har de samme kemiske komponenter som Solen og at den derfor sandsynligvis har samme sammensætning som Jorden skriver Carneige Science
Det er for første gang med sikkerhed lykkedes at optage et billede af en exoplanet under dannelse i den skive af støv og gas, som omgiver en ung stjerne. Den unge planet rydder sig vej igennem skiven omkring stjernen PDS 70, og det ser ud til, at exoplanetens atmosfære er skyet. Det er en optagelse med instrumentet SPHERE til planetjagt, monteret på ESOs Very Large Telescope.
En gruppe astronomer ledet af forskere fra Max Planck Institute for Astronomy i Heidelberg, Tyskland har optaget et bemærkelsesværdigt snapshot af en planet under dannelse ved den unge dværgstjerne PDS 70. Det er gjort ved hjælp af instrumentet SPHERE på ESOs Very Large Telescope (VLT). Det instrument er et af de bedste i Verden til planetjagt, og billedet viser planeten, som nu har navnet PDS 70b i færd med at bane sig vej igennem den skive af støv og gas, som omgiver den unge stjerne.
SPHERE har målt lysstyrken for planeten ved forskellige bølgelængder, og det er det, der har muliggjort at afsløre detaljer ved exoplanetens atmosfære.
Den nyopdagede planet viser sig meget tydeligt i de nye observationer som et klart punkt til højre for selve stjernen, som på billedet er fjernet med en sort blænde. Exoplaneten befinder sig omkring tre milliarder kilometer fra stjernen, og det svarer så nogenlunde til afstanden imellem Uranus og Solen. Analyserne viser, at PDS 70b er en kæmpe gasplanet, som vejer nogle få gange mere end planeten Jupiter. Planetens overflade har en temperatur på cirka 1000°C, så den er meget varmere end nogen af planeterne i vores eget Solsystem.
Den mørke plet i midten af billedet skyldes en koronagraf med en maske blokerer for det blændende lys fra centralstjernen, så astronomerne kan se den meget svagere skive og selve exoplaneten. Uden den maske, ville det svage lys fra planeten totalt drukne i det kraftige lys fra PDS 70.
"Det er i skiverne omkring disse unge stjerner, at planeter fødes, men indtil nu har vi kun haft antydninger af, at der faktisk er babyplaneter i skiverne" forklarer Miriam Keppler, som er leder af det forskerhold, som har fundet den her exoplanet, som stadig er i færd med at dannes. "Problemet har blot været, at vi indtil nu kun har set den indirekte virkning af planeterne som detaljer i skivernes struktur."
Opdagelsen af PDS 70's unge ledsager er et spændende videnskabeligt resultat, som allerede har ansporet til yderligere undersøgelser. Der er et andet forskerhold, hvor mange af de samme astronomer, blandt andet Keppler optræder, som i de seneste måneder har fulgt op på de første observationer for at undersøge den nye exoplanet i større detalje. De har ikke blot produceret det meget klare billede her, men de har tillige fået optaget et spektrum af planeten. Det er ananlysen af spektret, som viser, at der er skyer i exoplanetens atmosfære.
PDS 70s ledsagerplanet har dannet en overgangsskive. Det er en protoplanetarisk skive med et enormt 'hul' i midten. Forskerne har kendt til disse indre huller eller gab i årtier, og der har tidligere været spekulationer over, om de skulle være forårsaget af vekselvirkninger imellem skiven og en planet. Nu ser vi så selve planeten for første gang.
"Kepplers resultater giver os et nyt vindue til de indviklede og dårligt forståede tidlige trin i planetudviklingen" siger André Müller, som er leder af det andet forskerhold. "For virkeligt at forstå processerne bag planetdannelser, har vi haft brug for at kunne observere en planet i skiven omkring en ung stjerne." Nu, hvor astronomerne har bestemt planetens fysiske og atmosfæriske forhold, kan de afprøve de teoretiske modeller for planetdannelse.
Det er kun takket være de imponerende tekniske muligheder, som ligger i ESOs instrument SPHERE, at det har været muligt at skimte denne støvindhyllede planetfødsel. SPHERE er beregnet til at studere exoplaneter og skiverne omkring de nære stjerner ved hjælp af en teknik, som kaldes højkontrastoptagelser. Det er en ganske vanskelig proces; selv når man kan blokere lyset fra selve stjernen væk med en koronagraf, må SPHERE anvende meget avancerede teknikker både i dataindsamlingen og -behandlingen, for at kunne lokke de svage spor af exoplaneter frem i deres baner omkring klare unge stjerner dels i mange forskellige bølgelængder og dels til forskellige tidspunkter.
Thomas Henning, direktør ved Max Planck Institute for Astronomy, og leder af forskerholdene opsummerer det nye videnskabelige resultat: "Efter mere end et årti med store anstrengelser for at byggen denne high-tech maskinen, har SPHERE nu givet os mulighed for at nyde frugterne i form af opdagelsen af baby planeter!"
WASP-127b er en af de letteste exoplaneter man har fundet til dato.Med en masse på kun 20% af Jordens, men med en diameter der er1,4x Jupiters Det er såkaldt "varm Jupiter" som kredser meget tæt om sin lille moderstjerne og dermed har en overfladetemperatur på 1400'K,som har fået den lille planet til at puste sig op.
Selvom man har fundet mange "varme Jupiters" som WASP-127b, er der ikke ret mange der ligner den.Men nu har studier med Gran Telescopio Canarias afsløret mange metaller og muligvis vand på 127b som er ret usædvanligt for noget der i alt fald udefra ligner en gasplanet
Opdagelsen er klart interessant, men selve fundet med et jordbaseret teleskop er bemærkelsesværdigt i sig selv fordi det viser at man kan studere exoplaneters atmosfærers sammensætning selv med jordbaserede teleskoper.
Kilde: Cambridge University
WASP-39b er en "varm Jupiter" exoplanet, der kredser om en sollignende stjerne 700lysår fra Jorden. Det er en gasplanet på størrelse med Saturn, men ligger meget tæt på sin moderstjerne og er derfor meget varm. Dermed har den en meget udflydende (blurry) atmosfære, som dermed er let at studere, når den passerer ind foran sin moderstjerne.
Nye analyser af W39b med Hubble, viser meget tydelige signaturer af vand, en temperatur på 757'C og et ret højt metalindhold som er 150x større end Solens indhold af metalle. Sidst men ikke mindst viser dataene at den ikke har høje skyer, fordi signaturerne viserat stofferne er under højt tryk og derfor kommer fra lavere-liggende atmosfærelag. Dermed er den ifølge artiklen på ESA's Spacetelescope
Oxygen er kernen i livet på Jorden, hvor atmosfæren består af 21% O2 molekyler. Men Oxygen er meget polært og reagerer derfor med næsten alt det kan komme i nærheden af. Jordens Oxygen er derfor en konstant balance mellem plantelivets fotosyntese's O2 produktion og O2's nedbrydning i atmosfæren. Da der ikke er ret mange andre kendte kemiske processer som producerer O2 molekyler har O2 derfor i et århundrede været betragtet som et primært tegn på liv. Men med fund af Methan og svovlbrinter på andre planeter/måner, har der været sat spørgsmålstegn ved om det nu var en ret god metode.
Forskere fra Boston University har derfor studeret og simuleret forskellige Oxygen kilder og -kredsløb, samt forekomsten af O2 i en atmosfære. Men O2 kan være svært at skelne i en atmosfære. Til gengæld mener de at Oxygen ioner i den øverste atmosfære - ionosfære - er en ret unikt fingeraftryk efter større mængder O2. "Fjern planeterne og Oxygenen forsvinder" siger de i pressemeddelelsen fra Boston University