
Fundet blev offentliggjort 11 sept.af Minor Planet Center, som oplyser at den nærmer sig Solen hurtigt. Den vil være tættest på Solen i begyndelsen af december hvor den er 2 AU fra Solen, hvorefter den vil fortsætte ud af Solsystemet igen og aldrig komme tilbage. Komet C2019Q4 er kun det andet objekt man har observeret fra det interstellare rum, efter den interstellare asteroide 1I/2017 U1 Oumuamua blev opdaget for 2 år siden.
Astronomer fra ESOs observatorium på de Kanariske øer Instituto de Astrofísica de Canarias (IAC), har studeret dens spektrum og fundet at den ligner vores egne kometer meget; "Billeder af C2019 Q4 viser et kometagtigt objekt med en veldefineret koma og hale. Objektets spektrum ligner solsystemets egne kometer, hvilket indikerer at dens sammensætning må ligne vores" siger Miquel Serra Ricart fra IAC.