Lyskurven for iPTF14hls sammenlignet med den variable stjerne eta Carinas lyskurve Supernovaen iPTF14hls som blev opdaget i september 2014, blev rubriceret som en sjælden type 2P supernova. Men mens Type 2P supernovaer normalt varer op til 100dage, blev iPTF14hls til astronomernes store forbavselse bare ved og ved, og varede ialt i 1000dage inden den stilnede af.

Der er kommet mange hypoteser om hvordan den kunne blive ved så længe, lige fra antistof til magnetarer, men ingen holdbare teorier der har kunnet forklare dens lange forløb og dens meget lille spektral udvikling og mange uregelmæssigheder

Så nu foreslår astronomer at det slet ikke var en supernova, men en voldsom "hyperstellar vind" fra en meget stor stjerne; "Vi foreslår her at iPTF14hls ikke var et pludseligt udbrud som en supernova, men snarere et langvarigt udbrud, svarende til solvinde " skriver Takashi J. Moriya of National Astronomical Observatory of Japan (NAOJ) i artiklen iPTF14hls as a variable hyper-wind from a very massive star på arXiv.

Teorien understøttes af at den netop kan forklare de langsomme spektropiske forandringer i løbet af hændelsen.
Den totale kinetiske energi var 10x højere end en normal supernova, svarende til 10 solmasser i løbet af de mere end 2 år udbruddet varede. De kan dog ikke forklare hvordan en stjerne som maksimalt kan være 150 solmasser tung, kan have samlet så meget energi, men foreslår at udbruddet blev drevet af stråling, ligesom η Carinae stjernen.