Uncategorised

Et supertungt sort hul oplever dårlige tider, fordi det ikke længere får nok foder til at lyse. Det er forklaringen på, at et sort hul i en fjern galakse viser et underligt skift i sin opførsel. Det er et internationalt hold af astronomer, som har fundet løsningen. De har arbejdet dels med ESOs Very Large Telescope, dels med Hubble Rumteleskopet, og dels med NASAs Chandra røntgenteleskop

Centeret af mange galakser lyser meget klart, fordi et supertungt sort hul derinde leverer energien til den voldsomme stråling. Disse "aktive galakser" er blandt de klarest lysende objekter i Universet. Forskerne mener, at den kraftige stråling opstår når materiale opvarmes til høje temperaturer på vejen til at blive slugt af det sorte hul - den proces, som på engelsk kaldes 'accretion'; indfangning. Fra den ene aktive galakse til den anden kan lysets sammensætning være meget forskelligt, så astronomerne opdeler dem i forskellige typer på grundlag af strålingen.

Nogle af de aktive galakser ændrer sig dramatisk; somme tider i løbet af blot 10 år - og det er bare et øjeblik i astronomisk sammenhæng. Det særlige ved den galakse, som den nye videnskabelige artikel handler om, er, at den for anden gang har skiftet type i løbet af de sidste fem år. Galaksen, Markarian 1018, er vendt tilbage til den typeklassificering, som den oprindeligt havde. Det er kun en håndfuld galakser, som indtil nu har vist sådan en frem-og-tilbage opførsel, og forløbet er aldrig før blevet fulgt i så stor detalje.

Makarian 1018 galaksen
Makarian 1018 galaksen

Det var et tilfælde, at Markarian 1018s flygtige natur blev opdaget. Det var i forbindelse med et samarbejdsprojekt imellem ESO og andre organisationer, Close AGN Reference Survey (CARS), hvor formålet var et samle oplysninger om 40 af de nærmeste galakser. Helt rutinemæssigt blev galaksen observeret med instrumentet MUSE (Multi-Unit Spectroscopic Explorer), som er monteret på ESOs VLT, og så blev den overraskende ændring i lyset fra Markarian 1018 bemærket. Dens afstand er omkring 600 millioner lysår.

"Vi var nærmest lammede over at se en så dramatisk og sjælden ændring i Markarian 1018", sagde Rebecca McElroy, som er hovedforfatter til artiklen, og PhD studerende ved University of Sydney and the ARC Centre of Excellence for All Sky Astrophysics (CAASTRO).

Det var et stort held, at galaksen blev observeret så kort tid efter, at den begyndte af fade. Det gav en uventet mulighed for at finde ud af, hvad det er, der sker i disse galakser, forklarer Bernd Husemann, som er projektleder for CARS og hovedforfatter til den anden af to artikler om opdagelsen: "Vi var heldige at kunne se forløbet bare 3-4 år efter at faldet i lysstyrken startede, så vi kunne få en hel observationskampagne op at stå i god tid til at studere detaljerne. Denne form for fysik, hvor stof falder ind i aktive galaksekerne kan ikke studeres på andre måder."

Forskerholdet havde held til at få rigtig meget ud af den sjældne chance. De gjorde det til første prioritet at finde ud af, hvad det var, der fik lysstyrken for Markarian 1018 til at variere så drastisk. Der var mulighed for flere forskellige astrofysiske forklaringer, men astronomerne fik udelukket muligheden af, at det var en enkelt stjerne, som var trukket ind i det sorte hul[2], og det viste sig tvivlsomt, om årsagen kunne være, at gas imellem galaksekernen og os kom i vejen for lyset[3]. Efter den første observationrunde forblev den virkelige årsag uforklaret.

Forskerne fik observationstid på NASAs to rumteleskoper Hubble og Chandra X-ray Observatory, og det gav flere og nye data, som gjorde, at problemet kunne opklares. Det sorte hul mister sit lys fordi det sulter! Der falder ikke nok materiale ind i det sorte hul.

"Det er muligt, at noget forstyrrer indfaldet af brændstof, så det sorte hul sulter", sagde Rebecca McElroy. "En af de spændende muligheder er, at det kan skyldes vekselvirkning med et andet supertungt sort hul" I Markarian 1018 er det en mulig forklaring, at der er to sorte huller, fordi galaksen er resultatet af to større galakser, som er stødt sammen. Hver af dem har sandsynligvis oprindeligt indeholdt et supertungt sort hul i centeret.

Arbejdet fortsætter, for at afsløre hvad det er, der får aktive galakser af samme type som Markarian 1018 til at ændre sig. "Holdet var nødt til at arbejde meget hurtigt for at kunne finde ud af, hvad det var, der fik Markarian 1018 til igen at dumpe ned i mørket," kommenterer Bernd Husemann. "Nu følger vi op med ESOs teleskoper og med andre instrumenter, så vi kan gå i dybden med studiet af sultne sorte huller og aktive galakser, som ændrer sig."

Kilde: a href="https://www.eso.org" target="new">ESO
"Haletudse" galaksen LEDA 36252"Haletudse" galaksen LEDA 36252
Studier af den lille irregulære "haletudse" (tadpole) galakse LEDA 36252, har vist at der er en overvægt af yngre stjerner i den forreste del af galaksen OG at de har en flere tungere grundstoffer end de øvrige stjerner i galaksen. Det tyder i høj grad på at "haletudsens" hoved beriges af gasser fra en intergalaktisk sky den passerer igennem, som dels beriger dens nye stjerner med de tungere grundstoffer, men som også i sig selv fremskynder stjernedannelserne. Derudover indeholder dens hale (der vender væk fra hovedet) indeholder 3 klumper af ældre stjerner.
"Haletudse" galakser som denne er hverken ret store og vejer kun 10.000 solmasser eller hyppige : Kun 0,02% af galakserne i den lokale hob er tadpoles.

Se og Læs den reviewede artikel (som pdf)

Følg med på ISS

news

Følg med i hvad der sker på ISS

Den internationale rumstation ISS er et af historiens største projekter og til efteråret kommer den første dansker ombord!

LÆS OGSÅ her:

Nyheder fra Mars

news

Se alle nyhederne om mars

Med 2 rovere på Mars, 2 satelitter der kredser om den og flere på vej, er der masser af nyt fra den røde planet

SE OGSÅ::

Historisk landing på komet

komet 67P/Churyumov–Gerasimenko

Landing på komet
Følg med i Rosetta sondens historiske udforskning af kometen den 4km store komet 67P/Churyumov–Gerasimenko.

SE MERE her: