Details

Written by Henrik Rosenørn

Category: Uncategorised

Published: 29 July 2019

En af de ting fra Dawn sondens kredsløb om dværgplaneten Ceres, der forbavsede forskerne var det mystiske enlige 4km høje bjerg Ahuna Mons, som senere endda har vist sig at bestå mest af is!
Nu har tyske, italienske og amerikanske forskere vist hvordan det kan være blevet skabt, ved at en søjle af saltvand og klipper er blevet presset op ad undergrunden, hvor det er frosset og har dannet det eksotiske "isbjerg" på Ceres. Processen er fuldstændigt som en magma-vulkan på Jorden, men er bare sket ved langt lavere temperaturer skriver NASA/JPL ,

Details

Written by Henrik Rosenørn

Category: Uncategorised

Published: 07 June 2019

Sorte huller er meget tunge og roterer meget hurtigt. Derfor ville man forvente at de skyer og gasser der samler sig i akkredationsskiver om deres ækvator inden det falder ind i hullet, vil være alignet med hullets rotations-akse. Allerede i 1975 viste nobelprisvinderne John Bardeen og Jacobus Petterson at gasskyerne rundt om sorte huller med tiden vil blive alignet i forhold til det sorte huls rotation. Problemet er bare at denne "Bardeen-Petterson" effekt hurtigt viste sig ikke at holde stik.

Men nu er en uhyre detaljeret simulation af sorte huller kommet tættere på en løsning på Bardeen-Petterson-effekten.
Den nye simulation som medtager både en indre og en ydre akkretations-skive regner også med magnetiske turbulenser. Og teamet fandt at hvis de i modellen antog at akkretationsskiven er meget tyndere end man hidtil har regnet med, vil den ydre akkretationsskive blive alignet, mens den indre altid vil have den observerede skrå vinkel. Normalt har man regnet med at diameter/bredde-forholdet var 1:0,05, men ved at reducere tykkelsen til 1:0,03 kunne de pludselig forklare de observerede skrå gasskiver!
Modellen viste desuden også hvordan den ydre og den indre akkretationsskive forbindes med en buet "bro" af materiale der trækkes ind.

Eftersom sorte huller ikke kan observeres direkte, stammer alt vi ved om dem, fra studiet af akkredationsskiverne, så sådan ny viden om gasskiverne er afgørende for forståelsen af hvordan sorte huller udvikler sig.
Istedet for som normalt i "supercomputing" at bruge 1.000 CPU'ere til beregningerne, brugte man istedet 1.000 grafikprocessorer, som de skriver er langt mere effektive til at lave sådanne grafiske beregninger.
Kilde: Northwestern University