Print
Parent Category: Solsystemet
Category: Solen

Solens 11årige solpletycyklus har nu varet 26måneder, hvilket er det længste solpletminimum der er blevet målt i over 100år. Men solpletter er effekter af Solens magnetfelt, og nye målinger af magnetfeltet viser at magnetismen nær soloverfladen er faldet 25% og falder den yderlige 20% er solpletter umulige.

Matthew Penn og William Livingston fra National Solar Observatory har studeret 1500 solpletter siden 1990. De har især studeret Jern-linierne (Fe) med interesse, fordi afstanden mellem to jern absorbtionslinier i det infrarøde spektrum - den såkaldte Zeeman adskillelse -  fortæller en meget direkte historie om magnetfeltstyrken i solpletterne.

Solpletterne dannes når Solens magnetfeltlinier krydses og skaber en magnetfeltbro, som trækker ioniseret plasma (varme atomer) op over Solens synlige overflade, hvilket skaber soludbrud, og dermed også solpletterne

Og deres langvarige studiet af Zeeman adskillelsen viser, at magnetfeltstyrken i forbindelse med solpletterne, er faldet fra 2700Gauss til 2000Gauss i perioden siden 1990. Og hvis udviklingen fortsætter som den har gjort indtil nu, vil den ifølge dem allerede i 2016 være under 1600Gaus, hvilket ifølge forfatterne til artiklen er grænsen for  at skabe solpletter; Magnefeltet formår simpelthen ikke længere at hive plasma op fra Solens indre og danne solpletterne.

Og så forsvinder solpletterne - HVIS udviklingen fortsætter som hidtil...

Varsel om en ny "lille istid"?
Man har kendt til- og ført tal med solpletterne siden det syttende århundrede. Og i perioden fra 1645 til 1715 oplevede man det såkaldte "Maunder minimum" hvor der også var meget lidt solplet aktivitet. Maunder minimumemt opgives af fagfolk som hovedårsagen til den periode i det syttende århundrede der blev kaldt "Den lille istid".

Kilde: arXiv.org