19 oktober 2014 var alle sonder rettet mod det indre solsystem, da komet Siding Spring passerede meget tæt forbi Mars. Men dataene fra passagen blev udvasket, da de tilfældigvis samtidigt blev ramt af et massivt soludbrud - en CME.
Dermed fik man til gengæld nøje studeret chokbølgens vandring ud gennem solsystemet og kunne måle hvordan hastigheden fald fra 1000km/s fra Solen, 647km/s ved Mars, 550km/s mellem Mars og Jupiter (Rosetta sonden) til 450km/s ved Saturn.
Se ESA
Russiske forskere har netop offentliggjort de første detaljerede radiobilleder af Solen, taget med den nyåbnede Sibirske Radioheliograf (SR), som er et 107,4m stort radioteleskop array. SR har en opløsningsevne på ned til 70bueskunder, eller (0,02grader), svarende til 1/25 af Solen. Det lyder måske ikke imponerende,men det gør det for muligt nu at følge løbende med i hvad der foregår i Solens atmosfære. Resultaterne er publiceret på arXiv
Det er ikke mange deep sky teleskoper der også kan fotografere Solen, men ALMA submilimeter radioteleskopet kan!
Dermed har man fået et helt nyt kig på solpletter ved nogle andre bølgelængder end man har set dem i før. "Vi er vant til at se Solen i visuelt lys ... Men for helt at forstå Solen, må vi studere den over hele det elektromagnetiske spektrum, inklusive milimeter ohg submilimeter-delen som ALMA kan observere" siger Tim Bastian fra NRAO.
Kilde: ESO
Solen har som beklendt en 11 årig solpletcyklus. Og interessant nok står Solen, Venus, Jorden og Jupiter på enm lige række netop hvert 11,07 år. Det er ikke nogen ny observation, men selvom mange har undersøgt den, har ingen kunne kommet med en plausibel årsags-sammenhæng.
Men nu er tyske forskere kommet med en rimelig forklaring; Den ydre solatmosfære har et bælte om sig kaldet det tachocline bælte, hvor Omega-effekten transporterer varme gasser ud i den ydre atmosfære.Men denne proces omfatter også Alpha processen som skaber et bipolt magnetfelt om Solen og som er mindre vel forstået. De tyske forskere mener dermed at planeternes regelmæssige sammenrend om Solen, kan skabe et let træk i dette magnetfelt og dermed med tiden have skabt den 11årige cyklus, som et regelmæssigt let skub til en gynge.
I 1715 bemærkede Edmund Halley "en kold vind blæste" under en solformørkelse. Siden har man kunnet konstatere at der faktisk blæser en kold vind under solformørkelser. der har været mange teorier om disse kolde vinde, men nu har engelske forskere fundet at der faktisk er noget om snakken; For under solformørkelsen afkøles jorden pludseligt, som når solen går ned, og det får faktisk vinden til at slækkes, men samtidigt afkøles.