Småplaneter

Kratre med permanent skygge hvor der kan gemme sig vand-is på ceres
Kratre med permanent skygge hvor der kan gemme sig vand-is på ceres
Forskere på Dawn missionen, har en ræøkke kratre på Ceres, hvor bunden lihgger i permanent skygge, så der dermed kan være vand-is, som ellers ville fordampe i sollyset. Selvom pletterne iokk syner af meget, dækker de tilsammen 1800km^2 eller lidt under 1% af Ceres overflade! "Forholdende på Ceres er lige tilpas til at akkumulere vand-is deponeringer. Ceres har lige nok masse til at kunne holde på vand-molekyler, og de permante skyggesteder er ekstremt kolde" siger Norbert Schorghofer fra University of Hawaii at Manoa.

Kilde: 'Dawn Maps Ceres Craters Where Ice Can Accumulate' fra JPL
De lyse pletter på Ceres
De lyse pletter på Ceres
Da Dawn sonden nærmede sig Ceres, som den nu kredser om, blev man overrasket over nogle meget klare pletter på Småplaneten. Nye undersøgelser af en af de klareste pletter i det 92km store og meget unge Occator krater, viser meget store koncentrationer hydrater .- nogle af de største man har set udenfor Jorden. Det tyder på at der har været vand involveret, da krateret blev til for kun 80 mio. år siden."Carbinaterne understøtter teorier om at Ceres havde hydrotermisk aktivitet som skubbede materialerne op til overfladen." siger Maria Cristina De Sanctis

Kilde: Recent Hydrothermal Activity May Explain Ceres' Brightest Area fra NASA/JPL
En af de mystiske lyse pletter i et krater på Ceres.
En af de mystiske lyse pletter i et krater på Ceres.

Siden man opdagede de mystiske "Lysende pletter" (brigth spots) på småplaneten Ceres hard e været omgæret af megen mystik. Man har fundet at de er associeret med bla. ammoniak og vand-is og dermed konkluderet at de er klare reflektioner. Men jo mere de er blevet studeret jo flere ubesvarede spørgsmål er dukket op. Senest har astronomer med ESOs Harps instrument vist, at deres klarhed tiltager i dagens løb. Det kan skyldes at Solen får vand til at fordamper ind imellem. Men derudover er der flere andre mindre variationer, astronomerne stadig ikke forstår.

Paolo Molaro of the Trieste Astronomical Observatory vil endda ikke afskrive muligheden for liv gemt i isen på Ceres som en forklaring, hvilket selvfølgeligt har affødt en sværm af overskrifter

Kilder: Astrowatch.net, Phys.org, Politics News og mange flere
Plutos måne Charon
Plutos måne Charon med den revnede skorpe
Billederne fra New Horizon sonden af Plutos måne Charon, viste en isdækket verden, med en iskappe der tydeligvis er blevet delt i 2. Charons geofysik er meget anderledes end Jordens, fordi den består af en blanding af ½ klippe og ½ is, så geologer har været på lidt usikker grund, men har tilskrevet den apokalyptiske begivenhed pladetektoniske processer.

Men nu viser nye beregninger og modeller fra engelske astronomer, at en is-måne som Charon er elastisk på en anden måde end Jorden, så et større meteornedslag istedet for at knuse månen, kan deformere hele skorpen, så den flækker på en måde der vil forklare Charon's flækkede skorpe.en tislvarende effekt kan også skabes af et tilstrækkeligt stort tidevands-træk - fx med Pluto.

Hun sammenligner det med en gummibold: Hvis du kaster den i gulvet hopper den op, men hvis du kaster hårdt nok, vil den flække i stedet for bare at gå i stykker som en klippemåne ville gøre det.

Kilde: University of Rochester
Humea og dens måner
Humea og dens måner
Dværgplaneten (eller Kuiper-bælte objektet (KPO)) Haumea i det ydre solsystem, har 2 ret store måner. Men en ny analyse af den, viser at de ikke er nær så¨store som man havde regnet med.

Plutos måne Charon er enorm i forhold til planeten. De menes at være dannet samtidigt, efter en kollision på samme måde som Jordens Måne.
Men Haumeas måner er ikke nær store nok til at være dannet på samme måde, men er på den anden side for store til at være blevet indfanget; Man har dermed ikke noget bud på hvordan systemet er skabt!

Kilder: arXiv og Florida Institute of Technology