Et dansk teleskop har været med til et overraskende fund i det ydre solsystem: Ringe tæt om en af småplaneterne i det ydre solsystem!
Observationer fra flere steder i Sydamerika, herunder ESOs La Silla-observatorium, har ført til den overraskende opdagelse, at den fjerntliggende asteroide Chariklo er omgivet af to tætpakkede og smalle ringe. Det er det hidtil mindste objekt, der har vist sig at have ringe og kun det femte legeme i Solsystemet med denne egenskab efter de meget større planeter Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun. Ringenes oprindelse er stadig et mysterium, men de kunne være resultat af et sammenstød, der skabte en skive af brudstykker.
De nye resultater offentliggøres i online-udgaven af tidskriftet Nature den 26. marts 2014.
Saturns ringe er et af himlens mest spektakulære syn og der er også blevet fundet mindre fremtrædende ringe omkring de andre kæmpeplaneter. Trods mange grundige eftersøgninger er der hidtil ikke blevet fundet ringe omkring de mindre objekter der kredser om Solen i Solsystemet. Nu har observationer af den fjerne småplanet (10199) Chariklo, mens den passerede ind foran en stjerne imidlertid vist, at objektet er omgivet af to tynde ringe.
”Vi var ikke på udkig efter en ring og tænkte ikke at små legemer som Chariklo overhovedet har dem. Derfor var denne opdagelse – og det fantastiske detaljeniveau vi så i systemet – en total overraskelse!” siger Felipe Brag-Ribas (Observatório Nacional/MCTI, Rio de Janeiro, Brasilien), der planlagte observationerne og er hovedforfatter af den nye artikel.
Chariklo er det størreste medlem af Kentaurerne, der er en klasse af asteroider, som kredser om Solen i de ydre dele af Solsystemet mellem Saturns og Uranus’ baner. Beregninger havde vist, at Chariklo set fra Sydamerika ville passere ind foran stjernen UCAC4 248-108672 den 3. juni 2013. Ved at bruge syv teleskoper, bl.a. det danske 1,54-meter teleskop og TRAPPIST-teleskopet på ESOs La Silla-observatiorium i Chile, kunne astronomerne se hvordan stjernen tilsyneladende forsvandt i nogle sekunder da dens lys blev blokeret af Chariklo – en okkultation.
Men astronomerne så meget mere end forventet. Nogle få sekunder før hoved-okkultationen og igen få sekunder efter så de to meget korte dyk i stjernens lysstyrke. Et eller andet omkring Chariklo blokerede for lyset! Ved at sammenligne hvad der var set fra de forskellige observationssteder kunne forskerholdet ikke bare rekonstruere asteroidens form og størrelse, men også formen, bredden, orienteringen og andre egenskaber for de nyopdagede ringe.
Forskerholdet har fundet frem til, at ringsystemet består af to klart afgrænsede ringe, der kun er syv og tre kilometer bredde og adskilt med en åbning på ni kilometer – omkring et lille objekt med en diameter på 250 km, der kredser om Solen længere ude end Saturn.
”For mig er det ganske forbløffende at erkende, at vi ikke bare har været i stand til at finde et ringsystem, men også at konstatere, at det består af to klart adskilte ringe,” tilføjer den danske astronom Uffe Gråe Jørgensen (Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet), som er del af holdet. ”Jeg prøver at forestille mig hvordan det må være at stå på overfladen af dette isbelagte objekt – lille nok at en hurtig sportsvogn kunne nå undvigelseshastigheden og køre ud i rummet – og at kigge på et 20 km bredt ringsystem, der er 1000x tættere end Månen.”
Selvom mange spørgsmål er ubesvarede, mener astronomerne at denne slags ring dannes af resterne efter et sammenstød. Materialet holdes formentlig samlet i de to smalle ringe af små måner.
”Udover de to ringe, er det sandsynligt at Chariklo har mindst en lille måne der ikke er endnu opdaget, ” tilføjer Felipe Braga Ribas.
Ringene selv kunne i fremtiden føre til dannelsen af endnu en lille måne. En lignende serie af begivenheder, men på meget større skala, kunne forklare dannelsen af Månen da Solsystemet stadig var ungt, samt oprindelsen af mange andre naturlige satelliter omkring planeter og asteroider.
Kilde: ESO