Analyser af vand-geyserne fra Saturn-månen Enceladus, viser at det man hidtil har troet var 'jets' eller geysere, snarere er udbrud der strækker sig samtidigt langs lange revner i is-månens overflade ved den ene pol.
Umiddelbart ligner Enceladus en stor isklump. Men målinger af dens massefylde, viser at den må have en ret stor klippekerne, som er dækket af et flere kilometer tykt islag. Fundene af vanddampe der undslipper islaget gennem sprækker i overflade, viser at der må være noget flydende vand i alt fald enkelte steder under- eller i denne iskappe.
Nærmere analyser at det lokale tyngdefelt ,når Cassini sonden har passeret lavt hen over Enceladus, har vist at der er er tyngdekoncentrationer under dens sydpol - netop dér, hvor jettene kommer fra. Det understøtter teorien om at der under denne del af iskappen, må gemme sig en større lomme af flydende vand - så stor at det næsten er et undersøisk hav. Forskerne mener det holdes varmt/flydende af varmen fra kernen, samt tidevandskræfter fra Saturn, der skaber gnidninger og dermed varme.
Livsbetingelser til stede under den beskyttende iskappe
Samtidigt viser andre nye analyser af vandet der slipper ud, at det indeholder salt (NaCl) ligesom Jordens have, samt store mængder NatriumCarbonat (Na2CO3; også kaldet soda eller natron). Eftersom Natron kræver temperaturer over 32 grader for at opløses og Enceladus iøvrigt er geologisk aktiv, betyder det dermed at nogle af de væsentligste forudsætninger for liv i dens undersøiske hav er til stede!.