Print
Parent Category: Solsystemet
Category: Saturn

Da Cassini sonden sidste weekend passerede tæt forbi Saturn-månen Enceladus, fik den en fantastisk lejlighed til at fotografere dens jets/geysere på nærmeste hånd, og med Solen i den rigtige vinkel til at oplyse dem.

Resultatet var nogle fantastiske billeder!

Saturn-månen Enceladus udspyer regelmæssigt vand ud i rummet fra en række kløfter eller sprækker omkring dens sydpol. Cassini sonden har flere gange fotograferet dem og endda passeret gennem dem, så man ved at det er vand der spyes ud fra et underjordisk hav eller vand-lommer i dens indre.

På billedet herunder ses 2 af disse jets eller geysere der strømmer ud af et par af disse kløfter, hvoraf den ene er fremhævet med en udsnitsforstørrelse

Men da Cassini var nærmest Enceladus og passerede henover kløfterne i en højde af kun 2673km, fik den bla. taget billedet herunder, som viser geyserne som en tåge over kløfterne


Som det ses på det øverste billede kom Sol-lyset ind fra en lav vinkel over bjergene omkring kløfterne, så de oplyste geyserne som en tåge over kløfterne

Kilde: Cassinis hjemmeside