Analyser af data fra Messenger sonden som er i kredsløb om Merkur viser flere overraskelser: Bla. er dens mineralogi meget anderledes end de øvrige indre planeter og dens magnetfelt er skævt.
Messenger sonden har været lidt stilel siden den kom til Merkur først på året, men den har leveret masser af data som nu er blevet analyseret lidt nærmere
Overfladen
Overfladens regelmæssige fordeling af magnesium/silicium, aluminum/silicium og calcium/silicium-forholdende, viser at dens overflade ikke er præget af feltspad-klipper som Månen. Derudover bekræfter dataene tidligere observationer af svovlforbindelser under overfladen, som fortæller en historie om at planeten er dannet af mindre oxiderede forbindelser end de øvrige indre planeter.
Højdeforskellene er op til 9km, hvilket er betydeligt mere end på Månen. Man har også fundet spor af vand i de permanente skygger ved polerne
Nye billeder fra Messenger sonden er blevet lagt ind i "Map a planet" databasen som kan ses HER
Magnetfeltet
Merkurs magnetfelt minder lidt om Jordens, men dens poler er omvendt Jordens, og der er en 480km asymetri fra den geografiske nordpol, som indikerer en skæv "magnet-dynamo" i dens indre. Sidst men ikke mindst er dens magnetiske ækvator skubbet skævt.
Mariner sonden registrerede nogle uventede høje anomalier af energi-rige partikler om Merkur, som Messenger overraskende nok ikke kunne registrere ved sine forbiflyvninger. Men nu hvor den har været i kredsløb om Merkur nogen tid, har man registreret dem med regelmæssige mellemrum, der beskrives som "like a clock".
Kilder: Planetary Scinece Institute og Carneige Institute of Science