Temaet bag Curiosity roveren har ifølge rygter gjort et "historisk fund" i Gale krateret, men de vil først sige noget om det om et par uger.

Kort efter landingen målte et af deres instrumenter methan i luften, som senere viste sig at være luft fra der var fanget i instrumentet, som derfor først skulle lufte ud efter at være blevet åbnet.

Det ville have været et enestående fund, men dengang sagde de ikke noget om det før de var helt sikre. Og ligesom dengang vil de gerne være sikre først; Selv NASA's eget astrobio.net, må nøjes med at løbe med rygter der er citeret i andre kilder, så en ting er sikkert; De siger ikke noget om det.

De citerer andre medier for at citere Principal Investigator John Grotzingers kommentar om en overflade test med SAM instrumentet (Sample Analysis at Mars), som skulle have fundet noget epokegørende

".. a recent soil sample test in the SAM instrument shows something ‘earthshaking. “This data is gonna be one for the history books; It’s looking really good.”

Da Phoenix-landeren fandt noget så beskedent som hydrater i overfladen, gik de jo til præsidenten, så det er nok ikke så direkte spor af liv eller livsbetingelser. Og udtalelsen som faldt på et af de daglige presse-briefings kommer fra en projektleder som åbenbart ikke har fået konkret mundkurv på

Dermed er det nok ikke spor efter liv man har fundet, men givetvis noget interessant

LÆS MERE på NASA's astrobio.net