Opportunity roveren har nu nået et nyt højdepunkt på kraterkanten om den det 22km store Endeavour-krater. Billedet her viser udsigten over krateret fra højdepunktet som er blevet døbt "Cape Tribulation".
Roveren befinder sig 135m over det omgivende terræn og har ialt rejst 42km siden landingen i 2004. Efter 11år er den nu nødt til at spare på strømmen pga. støv på solpanelerne, så den kun er aktiv om dagen. Den gemmer så dagens billeder i en flash-hukommelse, inden den kan sende dem om morgenen.
Da ESA's Mars Express sonde i sin tid sendte ESA's Beagle lander ned på Mars, sad der et lille kamera på Mars Express sonden for at overvåge separationen. Dét kamera tager nu løbende billeder af Mars som automatisk uploades til en Flickr kanal, hvor man kan se Mars "live".
Curiosity roveren har målt en 10x forøget koncentration af methan i boreprøver fra klipper i Gusev krateret.
Når man borer sig ned i undergrunden gennem forskellige tiders geologiske lag, kigger man længere og længere tilbage i tiden. Og her kunne man kunnet registrere en hurtig stigning og derefter et fald.
Det viser altså at der i en kortere afgrænset periode, har været processer der kunne aflejre methanrester. Netop den meget korte og afgrænsede periode, mener forskerne må betyde at det har været et lokalt fænomen. "Denne midlertidige stigning i methan - skarpt op og derefter ned igen - fortæller os, at det har været en relativt lokal kilde" siger Sushil Atreya fra University of Michigan, Ann Arbor "Der er mange mulige kilder - biologiske eller ikke-biologiske - såsom interaktion med vand og klipper.
Så methanrester er altså ikke nødvendigvis ensbetydende med liv, men kan også "bare" betyde en periode med vand.
En anden ting Curiosity har målt er vand der er fanget i klipperne. Fordi Mars atmosfære/tyngdefelt er så ubeskyttet, taber den vand til det tomme rum. Men noget vand er tungere end andet: Tungt vand er vand der indeholder en brintisotop kaldet Deuterium. Og i og med at det er tungere, stiger andelen af det, jo længere tid vandet har været i atmosfæren, fordi det lettere almindelige vand forsvinder først.
Så ved at måle isotop-andelen i vandet ned gennem lagene, mener forskerne at kunne tidsbestemme vandet til en periode imellem 3,9 til 4,6 milliarder år siden.
Det er så den globale del af vandet historie på Mars; Men de nye methan-fund viser kun halvt så høje koncentrationer, hvilket betyder at methanen er aflejret EFTER klippernes dannelse og er uafhængig af det globale vands historie
Hvad det mere præcist betyder, skal videre forskning nu afklare...
Hallas bassinet på Mars er et 2300km stort og 7km dybt nedslagskrater, som dermed er solsystemets største kendte krater.
I dette billede fra tidligere på året, ses en del af Hallas's nordlige kratervæg dækket af frost. Frosten består mest af CO2 sne, men indeholder også lidt vandis
NASA's Mars rover Curiosity har gennemført en 110m rekonoseringstur over et lille plateu der er hævet 9m over det omgivende terræn, som er spækket med sedimentære lag og andre tegn på at der har været vand (se bill.). Efter denne første tur, har man udvalgt 2 steder af særlig interesse der nu skal undersøges, for at se om de kan være dannet af stående vand, vandstrømme - elller måske bare af vinden.