Det bakkedrag som Opportunity roveren i øjeblikket befinder sig på, som er en del af Gusev kraterets krater-kant, er officielt blevet navngivet efter den afdøde danske astronom Jens Martin Knudsen. Jens Martin var i hele sin karriere betaget af Mars og Mars forskning, og var også kendt under navnet "Marsmanden"
NASA har dog i flere måneder henvist til bakkedraget som "The Knudsen Ridge" (Se fx Opportunity på vej op ad Knudsen Ridge), men nu er navnet altså officielt anerkendt.
Mars Express sonden som ankom til Mars i 2003 har et lille webcam, som skulle overvåge Beagle landerens separation.Det blev tændt igen i 2007, hvorefter det har sendt billeder tilbage til Jorden lige siden, til fordel for studerende og undervisere. Men nu er professionelle også begyndt at bruge det, og kameraets billeder streames realtime via en Flickr-side.
Har der været, eller er der måske endda stadig liv på Mars? Det spørgsmål har altid været knyttet sammen med en søgen efter vand på Mars.
Men nu da det er slået fast at der har været og endda stadig er .- store mængder vand på Mars, har nye undersøgelser fokuseret på kombinationen af Carbon og vandbærende lag. Dermed har man identificeret en række steder, hvor både kemi og vand kan have været grobund for liv.
I 2012 opdagede amatørastronomer Mystiske søjler i Mars øvre atmosfære, som siden har undret astronomerne.
Søjlen blev set på grænsen mellem nat og dag på Mars, over et område man siden har vist indeholder magnetiske materialer. Derfor foreslå astronomer nu, at en solstorm - som indeholder elektrisk ladet plasma, kan have spredt sig over dette magnetiske område. De har også regnet på det og siger at det kan skabe sådanne søjler der er store nok til at blive set fra Jorden.
Lerdeponeringer langs tusinde km lange strukturer på Mars, vidner om at der engang har været kystlinier. Men nye analyser af lerlagene, viser at der har været flere overskylninger over den egentlige kystlinie. Det er 3,4 milliarder år siden, og har formentligt kun været en kortere periode med flydende have - ca. nogle 100 mio år. Men sammenlignet med Mars's øvrige krater-dækning, burde havene have oplevet større meteornedslag som kan have skabt tsunamierne, med nogle millioner års mellemrum,
Kilde: Planetary Science Institute og LÆS pressemeddelelsen fra PSI her