Curiosity roveren som landede på mars i 2012, har studeret nogl elag-delte klipper i "Murray Buttes" regionen ved foden af Mount Sharp bjerget. Udover at billederne er fantastisk flotte og detaljerede, er geologerne meget begejstrede for formationerne"Studuierne af dem har givet os en meget bedre forståelse af tidligere sandklitter som blev dannet og begravet, kemisk ændret af grundvand og eroderet fri, for at forme det landskab vi ser idag" siger Ashwin Vasavada fra JPL
Det er ikke kun Mars selv der er blevet studeret grundigt de sidste årtier, men også dens måner.En af de detaljer der har mystificeret forskerne på Mars-månen Phobos, er riller der strækker sig henover hele dens ene side, og på tværs af tidevandseffekten fra Mars.Selvom Mars ikke er stor, kredser Phobos nemlig meget lavt over Mars-overfladen
Men nye studier viser at de kan skyldes meteornedslag. Til trods for dens lille masse, kan en meteor der har ramt dens bløde overflade nemlig have trillet eller hoppet henover overfladen, inden den er blevet trukket ned til hvile på dens overflade, skrive rforskerne.
Siden man første gang så hvordan kløfter selv idag udvikler sig på Mars, har geologer diskuteret om hvorvidt det kræver vand at danne sådanne nye kløfter og om man dermed kan konkludere at der stadig er vand lige under overfladen på Mars
Men et nyt studie - som faktisk mere fokuserer på de såkaldte RSL ("recurring slope lineae" eller tilbagevendende sprækker i skråninger) dannes. Fundene som er baseret på nye data fra MRO viser dels ingen spor efter vand, hverken i kløfterne eller RSL'erne, men viser til gengæld at de mere sandsynligt er dannet af CO rimfrost.
Det mener de også kan have skabt de kløfter man har set dannes andre steder.
Man har i årevis fulgt de store sæsonvariationer ved Mars's poler, hvor CO2 -is skaber nye kløftre og flytter store mængder støv og sand. Normalt angives temperaturerne om dens ækvator til -70 til +20 på en varm sommerdag, så der ser man ikke helt de samme effekter. Men man ser dog end el, som man har ment må skyldes vand.
Men nye analyser af temperaturudsvingene i vintermånederne, viser at der sagtens kan falde CO2 sne, som kan forklare en del af de observationer af ændringer man har set. "Temperaturerne bliver så lave, at atmosfæren kan fryse til is og falde ned på overfladen" siger Sylvain Piqueux of NASA. Dermed falder trykket også og det kan have nogle ret dramatiske virkninger på overfladen
Selvom Mars atmosfære er tynd (0,3% af Jordens), kan den bære fine støvpartikler og skabe store støvstorme, som ind imellem har indhyllet det meste af planeten i støv. Ny temperaturkort fra MRO-satelitten viser nu at støvstormene er sæson-betonede, Observationer fra MRO sonden over de sidste 6 Mars år (=12Jord-år), viser at der er 3 kategorier støvstorme, som hvert år følger den samme sekvens.