ESAs ExoMars satellit har fanget den kun 18x25km store Mars-måne Phobos, fra en afstand af 7700km. ExoMars sonden kredser pt i en stærkt elliptisk bane om Mars, som bringer den ned til 230km over Mars overfladen, og ud til en afstand af 98.000km fra Mars. Phobos kredser kun 6.000km over Mars
SE Exomars orbiter images Phobos fra ESA
Radarmpålinger af Planum Utopia området på Mars, viser et jævnt lag is aflejret under overfladen. Vand-isen ligger kun 1-10m under den beskyttende overflade og området er plant og jævnt, så det er et ideelt landingssted for bemandede missioner til Mars. Isen menes at være aflejret fra nedbør i en tidlig periode i Mars's historie
USA's militær har sensorer som kan registrere toxiner i luften på lang afstand, for at advare om gasangreb og lignende. Det er lykkedes NASA at få adgang til teknikken og udnytte den til en kommende generations biosensorer til de næste Marsrovere.
Instrumentet som kaldes Bio-Indicator Lidar Instrument eller BILI, vil kunne registrere selv små mængder organisk materiale på hundrede meters afstand. Ideen er at BILI skal sidde på mastetoppen. Når man får øje på små støvskyer der hvirvles op, kan man belyse dem med UV laserne og dermed analysere dem meget præcist for spor af organiske komponenter.
Den 12år gamle Opportunity rover, som befinder sig på kanten af Endeavour krateret på Mars, vil nu forsøge at køre ned i krateret. Turen ned vil være gennem den såkaldte 'Bitterroot Valley', som er en af de berømte "gullies" (kløfter) som man i lang tid anså som tegn på vand. Det er første gang en Mars skal køre gennem en af disse kløfter! på linket herunder er en lang række andre fantastiske billeder af området, samt en detaljeret ruteplan.
Mars indhyles "årligt" i støvstorme, som indimellem kan dække hele planeten i støv, som det skete i 1971, 1977, 1982, 1994, 2001 (Bill) og 2007. Men nu har astronomer der har studeret Mars, fundet et mønster i de store støvstorme. Og ifølge deres forudsigelser vil Mars nå toppen af sin støvstorme-sæson 29 oktober.
Sammenhængen er at mens Mars året er 1,9år, så har dens maksimale orbitale momentum en periode på 2,2 år. Og når den Mars-årlige støvstorme-sæson falder sammen med det maksimale momentum, bliver Mars's støvstorme mere omfattende; Eller mere præcist: Når momentumet var stigende i den første del af støvstorme-sæsonen. Dermed kan de nu forudsige disse store storme og mener at i år er et af de år med forhøjet risiko.