Flere optagelser fra Apollo missionerne viste genskær der kunne minde om atmosfære; Zodiakallys fra solen og reflektioner fra sollyset over overfladen. Det samme er set og målt af Månesonder i kredsløb allerede i 1960'erne. Selvom astronomerne havde en klar fornemmelse af hvad det var - støv der blev hvirvlet op efter meteornedslag - har omfanget og den præcise dynamik, ikke været helt klart.

Derudover har det selvfølgeligt også været et af Månelandings-skeptikernes hovedargumenter.

Men i sept.2013 sendte NASA LADEE-sonden (Lunar Atmosphere and Dust Environment Explorer) i et 6 måneder langt kredsløb om Månen. Ombord på LADEE var blandt andet et instrument kaldet LDE( Lunar Dust Experiment).

I løbet af de 6 måneder den kredsede om Månen registrerede LDE ikke mindre end 140.000 meteornedslag på Månen. Det svarer til at Månen rammes af en meteorit hvert femte minut!

Mange af dem var nærmest mikrometeoritter, men hver af de mange nedslag sender en lille støvsky i vejret, som i den lave tyngdekraft kan komme endog meget højt op over Måneoverfladen. Noget af dette støv forsvinder ud i rummet, mens andet langsomt falder ned på overfladen igen.

Nu har astronomer fra University of Colorado boulder som lavede LDE instrumentet, regnet på disse data og har vist at Månen dermed er permanent indhyllet i støv.

"Fundet af den permante støvsky om Månen var en lille bonus fra missionen. Og resultaterne kan bruges ved studier af andre lufttommeplanetariske objekter som asteroider og planeter" siger Horanyi somer principal investigator på LDEX

Fordi de fleste meteorer komme udefra rummet, spredes det meste støv på Månens bagside. Og selvom Måne har en lavere tyngdekraft end Jorden, trækker den de små asteroider ind mod sig, så der er en overvægt af nedslag om ækvator. Dermed er Månen altså omgivet af en støvsky som er tættest om dens ækvator og lidt skævt fordelt mod bagsiden