Kometer


Stjernedannelser som Oriontågen, der er fødested for tusinder af nye stjerner, er ikke undtagelser men reglen; Stjerner fødes stort set altid i klynger, som bliver til stjernehobe, som med tiden spredes. I sådanne stjernehobe kredser stjernerne tæt om hinanden. Men når de yderste dele af solsystemer - som Oort kometskyen - strækker sig næsten et lysår ud fra stjernen, vil mange kometer blive revet løs og "stjålet" af andre stjerner, eller ende som "fritflyvende" interstellare planetisimaler, som asteroiden A/2017 U1 (Oumuamua) der passerede gennem solsystemet forrige år. Men når sådanne legemer rives løs og opfanges, får de ikke altid samme bane-karakteristika som de øvrige planeter og kometer i systemet. Så hvis der er en "planet 9", skal man måske kigge efter helt andre baner end man forventer!

Derfor har et hold astronomer lavet en meget stor n-legeme simulation af hvordan sådanne "stjålne" planetisimaler, kometer og asteroider kan ende.
Og det er et meget kompliceret regnestykke skriver forskerne på Oxford Academics, fordi en stjernehob som Hyaderme eller IC348 udvikler sig over millioner af år, mens kometerne kredser om stjernerne over hundreder af år. "Det er første gang vi har kunnet få en fornemmelse af hvordan miljøet i en stjernehob kan påvirke Kuiperbæltet og lignende strukturer i exoplanetsystemer" siger Tom Hands om deres regnestykke.

Meteorsværmen Tauriderne, som rammer Jorden hvert år omkring september-november. Tauriderne som er støv efter komet Encke rammer Jorden med 29km/s og som de fleste andre meteorsværme brænder brænder partiklerne op i atmosfæren som stjerneskud. Men siden et studie viste at Tunguska-meteoren i 1908 stammede fra Tauriderne, har der været teorier om at sværmen kan indeholde klumper af større fragmenter i 100m klassen, som den der ramte Tunguska.
Netop i år rammer sværmen Jorden direkte på, så den vil blive særligt aktiv. Derfor opfordrer astronomer fra Westerns University til observationer for at lede efter sådanne NEO-asteroider, som de mener kan være en meget reel trussel.
Den interstellare komet eller asteroide Oumuamua, som passerede igennem solsystemet i 2017
Den interstellare komet eller asteroide Oumuamua, som passerede igennem solsystemet i 2017
Siden Solsystemet i 2017 fik besøg af den interstellare asteroide Oumuamua, som senere viste sig at være en komet, har man søgt efter dens oprindelse. Kometer er rester efter planet-dannelser. Så ved at følge dens bane tilbage i tiden har man fundet 4 mulige unge stjerner den kan være kommet fra skriver ESA
Panorama fra Rosetta af komet 67P/Churyumov-Gerasimenko
Selvom Rosetta sonden endte for snart 2 år siden, offentliggører ESA stadig nye billeder fra afslutningen af dens mission, som endte på kometen. På dette billede som er taget lavt over komet 67P/Churyumov-Gerasimenko, lige inden Rosetta crashede ned på den, kan man se et fantastisk panorama af overfladen, næsten som hvis man stod på kometen. Fra ESAs Photojournal
Stenen der ødelagde Philea sonden
Dette billede domineres af en firkantet stenblok th. som man mener er et brudstykke af skorpen.Det er dén stenblok som Philea sonden landede i skyggen af, som der berøvede den energien fra dens solpaneler. Phileas ene ben som stikker ud fra blokken (lige under den). Kan du se den?

30 sept 2016 sendte ESA deres Rosetta sonde med et kontrolleret styrt ned på komet 67P/Churyumov-Gerasimenko's overflade.
Inden da var den gået ned i et meget lavt kredsløb om kometen hvor den kortlagde det meste af kometen med en rekord opløsning. Og under dens sidste indflyvning mod det kontrollerede styrt, fik man endnu mere detaljerede billeder.

Disse billeder er nu endeligt behandlet og frigivet til fri download. Det inkluderer også de sidste billeder af Philea-landeren skriver ESA