Et forskerhold der sidste uge blev bedt om at udpege de bedste landingssites på komet 67P/Churyumov-Gerasimenko, er kommet med deres bedste forslag, baseret på områdernes interesse og risiko-profil. Det er første gang man har haft mulighed for at studere en komet så tæt på, og første gang man har skullet overveje hvor man kan lande på den, så der ligger sikkert en hel del formodninger og gætværk bag valgene, men også nogle præcise krav til adgang til sollys, overflade sammensætning osv.

"De 5 landingssteder giver os den bedste chance for at lande og studere sammensltning, intern struktur og aktivitet på kometen, med de 10 instrumenter på landeren." siger Jean-Pierre Bibring som er lead lander scientist og principal investigator på CIVA instrumentet.

Den 100kg tunge lander, skal efter planen lande på kometen i november, når den er 450mio. km fra Solen - Dvs. mellem Mars og Jupiter.

Grunden til at Rosetta sonden skulle bruge hele 10år på at nå ud til kometen, var netop at man var nødt til at møde den langt ude i solsystemet, på et tidspunkt hvor kometens overflade stadig er ret rolig.

Desuden er kometen også for lille og let til at Rosetta kan gå i kredsløb om den. Istedet har den lagt sig ind i en bane der er parallel med kometens bane. Derfor var Rosetta også nødt til at få betydelig fart på, for at kunne følge med kometen som bevæger sig med over 20km/s.

Pliea landeren
Man er lidt spændt på om landeren kan holde sig på overfladen, i den lave tyngdekraft, idet man risikerer at den 'bouncer' tilbage i rummet når den rammer kometen.

Det er meningen at landeren skal fortsætte med at undersøge den hele vejen ind om Solen. Men man ved ikke om den vil få sollys nok til at holde batterierne kørende.Batterierne kan i sig selv kun holde Philea og dens 10 instrumenter kørende i 64timer, eller 2½ jord-døgn.

Rosetta vil holde øje med kometen fra 100km afstand, mens Philea undersøger og holder øje med overfladen