Siden opdagelsen af Oort kometskyen har man været usikker på hvordan det er lykkedes Solen at holde fast i de mange isklumper, så langt fra Solen. Men en ny model viser at de sandsynligvis er indfanget fra andre stjerner

Kometerne bevæger sig i meget langstrakte elliptiske baner om Solen, hvor de kommer op til 1 lysår ud fra Solen, inden de igen vender tilbage til Solen. Yderst i banen bevæger de sig meget langsomt. Når de bevæger sig ind mod Solen bliver de accelereret af Solens tyngdekraft, så de suser hurtigt ind om Solen og ud igen, for derefter at blive bremset op igen på vej ud.

Dermed bruger de det meste af tiden yderst i banen, hvor de tilsammen danner det der kaldes Oort's komet sky.

Men det har altid været en gåde hvordan det er lykkedes alle disse kometer at blive hængene om Solen, når den stammer fra et miljø hvor måske tusinder af stjerner har været tæt samlet

En ny undersøgelse af Oort-skyens dannelse af Dr. Hal Levison Dr. David Kaufmann (SwRI), Dr. Martin Duncan (Queen's University, Kingston, Canada) og Dr. Ramon Brasser (Observatoire de la Côte d'Azur, Frankrig) har man regnet på kometernes baner.

Og resultatet af deres beregninger viser, at en stor del af kometerne er blevet slynget ud af planetsystemet da det blev dannet, hvorefter de er fortsat ud i rummet mellem de øvrige stjernedannelser.

Dér er mange af dem sandsynligvis blevet indfanget og endt i kredsløb om andre planetsystemer, mens Solen har indfanget et tilsvarende antal fremmede kometer.

Levison siger: "Hvis vi går ud fra at Solens observerede protoplanetariske disk kan bruges til at estimere dens oprindelige population af kometer i Oort-skyen, kan vi konkludere at mere end 90% af de nuværende kometer i Oort-skyen er af extra-solar oprindelse"

Kilde: SwRI