Efter at det infrarøde rumteleskop WISE løb tør for kølevæske og dets primære mission er afsluttet, har man besluttet at lade den fortsætte med at lede efter smålegemer i solsystemet

Det 40cm store widefield teleskop WISE (Widefield Infrared Survey Explorer) har 4 infrarøde sensorer. Infrarøde sensorer er imidlertidigt afhængige af at blive kølet for ikke at lave termisk  støj, så da WISE løb tør for kølevæske var den egentlig planlagt til at skulle "dø".

Men 2 af sensorerne som fanger de længere bølgelængder der er knap så følsomme for termisk støj fungerer stadig udemærket, så man har besluttet at lade WISE fortsætte med at lede efter kometer og asteroider.

Den eftersøgning kræver nemlig ikke så støjfrie billeder som det at skulle lave billeder til forskningsbrug som dette:


WISE foto af stjernedannelser ved alle 4 kanaler

Problemet med at finde asteroider og kometer er jo at de ofte ikke lyser ret meget. Men da de er varmere end baggrunden er WISE fremragende til at finde dem, selv uden kølevæske,. Til dato har WISE opdaget 19 kometer og 33.500 asteroider!

Et galleri af WISE's billeder kan ses på: http://www.nasa.gov/mission_pages/WISE/multimedia/gallery/gallery-index.html

Kilde: UCLA