I efteråret 2008 oplystes himlen over Sudan af et glimt da en meteor eksploderede og flere stykker faldt ned i Sudans ørken. Studier af fragmenterne giver ny viden om meteorernes oprindelse.
Meteoren ansloges til at måtte have været flere meter i diameter og dermed at have vejet adskillige tons. Men ved mødet med Jordens atmosfære eksploderede den pga. varmen, hvorefter nogle fragmenter faldt ned som meteoritter i Sudans ørken
Studiet af dem er unikt fordi de er samlet op umiddelbart efter at have ramt jorden og fordi man dermed har et antal stykker man ved stammer fra samme meteor. Meteoritterne fra meteoren er siden blevet grundigt studeret og har givet stof til 20 artikler der nu offentliggøres i Meteoritics and Planetary Science
Meteorer's indhold af forskellige Oxygen-isotoper giver et meget præcist billede af deres oprindelse, idet Mars, Månen og andre legemer har hver sin sammensætning af dem.. Doug Rumble fra Carnegie Geophysical har derfro studeret oxygenerne i 11 fragmente,r og har fundet at den har en meget forskelligartet sammensætning, og derfor sandsynligvis stammer fra flere begivenheder;
Dels har den været smeltet og derefter hurtigt størknet igen i rummet uden at oxygenet har kunnet undslippe, og dels er den hen ad vejen blevet ramt af flere små-meteoritter der bidrager til det blandede billede.
Dermed tegner der sig et noget mindre kedeligt billede af meteorers liv end man normalt forestiller sig.