29 maj passerede en hidtil ukendt asteroide der fik navnet 2012KT42 Jorden i en afstand af kun 35000km. KT42 var ikke stor, men stor nok til at skabe regionale ødelæggelser hvis den havde ramt os. Og med den hyppighed vi ser den slags passager VIL vi en dag finde en der rammer os siger en forsker fra MIT. Og hvad så..?
(Se video her)
Asteroider som KT42 bevæger sig meget hurtigt, så når de passerer Jorden med 10-15km/s har man typisk kun 24timer til at observere dem og kortlægge deres bane, så man kan vurdere om de er en trussel. Selvom man hurtigt var klar over at KT42 ikke var en trussel nu, er det jo af enorm værdi at kende dens bane præcist nok til at vide om den vil ramme os om 4år eller måske 20år, så man er forberedt til den tid.
Derfor reagerer astronomerne hurtigt, og flere observatorier har rutinemæssigt afsat tid til den slags ad hoc observationer, ligesom der er mindre teleskoper der er specialiseret til netop den slags opgaver.
Men hvor kommer de fra? De fleste asteroider bevæger sig jo stabilt i baner i asteroide-bæltet eller længere ude i solsystemet. Jack Wisdom, en professor of planetary science fra MIT foreslog derfor i 1980'erne at det er Jupiter der strækker deres baner indtil deres elliptiske bane ender med at blive strukket ud til en åben bane, og de bliver sendt ind mod Solen.
Nogle af dem bliver så fanget li en bane længere inde, mens andre måske forsvinder ud af solsystemet.
Det var formodentligt det der skete for 65 millioner år siden som udryddede dinosaurerne siger Binzel fra MIT.
De fleste vil - hvis en af dem ramte os - kun lave regionale ødelæggelser, så det er vigtigt for os at vide om de vil overleve passagen gennem Jordens atmosfæren og hvor de så vil ramme.
Derfor er astronomerne i konstant beredskab for at observere dem, så vi kan forberede os i god tid, hvis truslen en dag skulel blive reel.
Kilde: Michigan Institute of Technology (MIT)