Print
Parent Category: Solsystemet
Category: Asteroider

Asteroiden 2010SA16's bane om Solen set fra Jorden

Et forskerhold har fundet en ny asteroide nær Jorden. Dem kender man mange af, men det usædvanlige ved denne asteroide er dens bane, som bedst kan beskrives som heste-sko formet!

Det lyder helt sindssygt, men er nu også lidt snyd, for det er kun set fra Jordens perspektiv den har denne usædvanlige form. For set fra asteroidens synspunkt cirkler den rundt om Solen som alt andet, selvom den dog bliver puffet lidt rundt af Jorden, hver gang den kommer i nærheden.

Asteroiden som hedder 2010SA16 som blev opdaget af WISE 3/12, har en bane der ligner Jordens meget. Så meget at den med regelmæssige mellemrum kommer tæt nok på Jorden til at skifte bane-afstand fra Solen, når Jordens tyngdefelt hiver i den.

Når den er tættere på Solen end Jorden, bevæger den sig hurtigere rundt om Solen end Jorden og indhenter os derfor. Når den er tættest på Jorden, kommer den tæt nok på til at blive hevet ud af sin bane, hvorefter den ender i en bane udenfor Jorden bane. Og i dens "nye"  bane er den langsommere end Jorden, som derefter sejler fra den indtil den indhenter den igen og hiver den ind i den lavere bane om Solen. Og det hele gentager sig.

Den slags baner er ikke så umulige som de lyder og er blevet forudsagt, selvom man  nok mente at det ville være en højest ustabil bane.  Men forskerne har simuleret- og fulgt 2010SA16's bane tilbage i tiden, og har fundet at den kan have været stabil i en længere periode, et sted mellem 120.000 og 1 million år. Så altså næppe en asterodie der altid har været her, men i alt fald i lang td

Kilde: arXiv