Tyske analyser af fotos og IR-optagelser af asteroiden Vesta, viser at den har haft en flydende kerne på samme måde som planeterne. Forskerne mener at den er en rest protoplanet som bare ikke blev stor nok da solsystemet blev dannet

Vesta er en 525km stor asteroide der ligger i det indre asteroidebælte mellem Mars og Jupiter. Den er lige knap nok tung nok til at være blevet kugleformet som billederne viser. Det er den næststørste asteroide i bæltet, efter småplaneten Ceres. Dens masse udgør 9% af asteroidebæltets samlede masse

Analyser af Vesta baseret på Hubble billeder viser, at den på et tidspunkt hvor den blev ramt af en større meteor der dannede et prominent krater på den, er blevet delvist oversvømmet af lava nedefra. Det lyder ikke i sig selv epokegørende, men det betyder at den har haft en flydende kerne omgivet af en størknet kappe, på samme måde som Jorden og de andre planeter.

Det betyder også at den ikke som de fleste andre asteroider, er dannet ved at småsten har hobet sig sammen og er blevet større, men at den er dannet som en samlet klump, dengang solsystemet var meget varmt. Det betyder altså at den i virkeligheden er en rest fra planet-systemets dannelse (en såkaldet planetisimal) der bare ikke nåede at vokse sig stor nok til at blive en "rigtig" planet.

LÆS MERE på Max Planck Instituttets hjememside