Print
Parent Category: Solsystemet
Category: Asteroider

Asteroiden Lutetia

Analyser af data fra ESA's Rosetta sonde der passerede asteroidem Lutetia for 2 år siden, har afsløret en langt mere kompleks historie end man umiddelbart skulle tro

De første analyser der kom frem sidste år viste nemlig at Lutetia ikke bare er en asteroide, men et planetisimal - dvs. en planet der bare ikke fik vokset sig stor nok.

Analyser af overfladen viser desuden at de fleste af kratrene  stammer fra perioden fra 3,4 til 3,7 milliarder år siden hvilket vil sige at de kom under det såkaldte LHA - Late Heavy Bombardement - som man mener også bragte vandet til Jorden. Kratre på andre dele af asteroiden stammer fra senere perioder, som antyder at den har passeret gennem bælter af meteoritter fra kometer eller lignende isolerede hændelser

Det største krater på Lutetia som kaldes Massilia, har en diameter på 57km. Analyser af nedslaget viser at det legeme der ramte den må have været godt 7,5km i diameter, og at det dermed sandsynligvis blev dannet da Lutetia var helt ung.


Under Massilia gemmer der sig en stor lomme af smeltede klipper og metaller som er krakeleret af de mange senere meteor nedslag.

Disse resultater og flere andre er publiceret i 21 artikler som er publiceret i en særudgave af bladet "Planetary and Space Science".

LÆS MERE hos ESA