
Men bare rolig; 26 september vil den ifølge ESA passere Jorden i en magelig afstand af 6½ mio. km - altså ingen grund til at tage havemøblerne ind af dén grund.
Sandsynligheden på 1:7000 er først ved en langt senere passage, hvor den efter de nuværende beregninger skulle passere kun 10.000km fra Jorden. Det er det der kaldes dens MOID (Minimum Orbit Intersection Distance) som er dens tætteste beregnede afstand fra Jorden. Men det er så langt ude i fremtiden at dens bane med stor sandsynlighed enten vil være bedre kendt eller have ændret sig lidt over tid; Og når en asteroides bane af den ene eller anden grund flytter sig, er der størst sandsynlighed (i princippet 1:360), for at den vil flytte sig væk fra Jorden.
De kendte NEO asteroider der pt udgør den største trussel er asteroiderne den 2km store 1950DA, den 150m store 2009FD og den ½km store 101955 Bennu. De betragtes primært som alvorlige trusler fordi der er store nok til at have globale konsekvenser.