Lunar Reconnaissance Orbiter (LRO) satellitten der kredser om Månen, har igen taget billeder af en af Apollo landerne fra 1970'erne og denne gang endnu skarpere end tidligere billeder.
I løbet af det års tid LRO har været i kredsløb om Månen, har den efterhånden fotograferet alle Apollo månelanderne. Normalt befinder LRO sig i en højde af ca. 50km over Månens overflade. Men for at tage en serie høj-opløsningsbilleder, dykkede man den ned til en midlertidig bane kun 21km over Månens overflade.
Dermed har den kunnet lave disse meget detaljerede billeder af Apollo 12 (herunder), Apollo 14 og Apollo 17 (øverst) landerne.
Kilder: NASA's "Apollo sites" og Arizona State University