Print
Parent Category: Rumfart
Category: ISS

Orion rumkapsel og ISS

NASA påbegyndte forleden montagen af deres første Orion modul. Efter pensioneringen af rumfærgerne har NASA faktisk ikke noget transportmiddel til at fragte astronauter op i rummet, men Orion-programmet er tænkt som afløser for rumfærgerne.

NASA har godt nok bestilt et par Space-X 'Dragon' moduler,men det er nok ment som en test, for Orion kapslerne er tiltænkt som erstatning for rumfærgerne.

De er også langt større end både 1960-70ernes Mercury og Apollo kapsler og Dragon modulet. Med plads til 5 astronauter, har de faktisk næsten lige så stor passager kapacitet som rumfærgerne som kunne bære 7 mand.

Teknikere på NASA’s Michoud Assembly Facility i New Orleans påbegyndte derfor svejsningen af det første fuld-skala Orion modul sidste uge. Den første Orion skal sikkert primært bruges til tests, men det lyder som om det er en hel produktions-linie de er begyndt på, idet er Orion er kun er semi-genanvendelig. De skal opsendes på United Alliance's Delta IV Heavy og senere Delta V raketter

Orion modulet var tiltænkt Måne-programmet, men vil blive NASA's "MPV" for både ISS, Månen og måske endda Mars.

Kilde: NASA