Print
Parent Category: Rumfart
Category: Forskningssatelitter

ISS

Hidtil har man brugt stjernekameraer der genkender de klareste stjerner til at navigere i rummet, men nu er NASA ved at teste et nyt system som i stedet navigerer efter pulsarer og som skulle være langt mere præcist og er bedre til rummissioner langt væk.

Det nye system som har fået det mundrette navn "NICER/SEXTANT" (for Neutron-star Interior Composition Explorer/Station Explorer for X-ray Timing and Navigation Technology), skal efter planen opsendes til ISS i 2017, for at blive testet i rummet.

DTU stjernekameraDanske DTU har udviklet et kompakt, billigt og gennemtestet stjernekamera (se bill.), som næsten er blevet standard i rumindustrien. Det fylder ikke meget mere end en stor æske husholdnings-tændstikker og kan bestemme positionen med 1½ buesekunds nøjagtighed.

Men ved i stedet bruger røntgen-lys fra de nærmeste pulsarer,skulle man kunne opnå en langt mere præcis navigation, som også kan bruges i helt lave baner eller den øvre atmosfære, og som vil være uafhængig af hvor man er i solsystemet og på eventuelle interstellare rejser engang i fremtiden.

Grunden til det er, at stjernekameraet skal fotografere stjernehimlen, og det kan være svært i helt lave kredsløb. 

På missioner langt væk er "de klareste stjerner" som regel også nogle af de nærmeste. Og når man bevæger sig ud i yderkanten af solsystemet - eller længere - ses de fra en lidt anden vinkel, som man dermed skaber en større usikkerhed - eller man bliver nødt til at gen-beregne positionerne

Kilde: Goddard Space center