Forrige uge forulykkede et Israelsk Månelandingsfartøj kaldet Beresheet med et komplet eksemplar af wikipedia og en lille flok af de kun 0,5mm store Bjørnedyr'. Tanken med Beresheet var at placere et varigt minde om menneskeheden og et levende jordisk DNA på Månen, som monumenter over Jorden og menneskeheden. Egentligt en smuk tanke!.

Men nu forulykkede Beresheet og spredte wikipedia og bjørnedyr ud over Månens overflade.
Bjørnedyr er en af de mest modstandsstærke "højere" organismer man kender; Under udtørring og ekstreme temperaturer krystalliserer de sig og kan overleve i dvale i århundreder; eksperimenter på ISS har endda vist at de kan overleve rummets vacuum og den hårde stråling!.

Umiddelbart udgør de dog ikke en trussel på Månen, hvor de vil ligge i dvale, ikke kan formere sig og dermed med tiden vil dø.
Men den stigende private interesse for at sende ting ud i rummet - Bjørnedyr, biler og andet rumskrot - udgør en stigende trussel på længere sigt. For helt ureguleret og uden tanke for konsekvenser, vil Mars dermed også blive inficeret, hvis der skulle ske lignende uheld på vejen til Mars.
Dermed kan vi aldrig være sikre på, om liv vi en dag måtte finde på Mars nu også stammer fra Mars. Og lige så slemt; Hvis de kan overleve i de uvante omgivelser på Mars, risikerer man også at de muterer og dermed pludseligt kan blive en trussel for eventuelle fremtidige beboere på Mars, skriver Monica Grady, Professor i Planetary and Space Sciences, The Open University på the Conversation