Kometer er livets salt

Details

Written by Henrik Rosenørn

Category: Kometer

Published: 22 January 2020

Nitrogen og Nitrogensalte - såsom ammoniak (NH3) - er en væsentlig byggeblok for livet på Jorden. Man har fundet svage antydninger af dem i kometer, og regnede derfor med at de kom til Jorden fra kometerne. Men da ESAs Giotto sonde passerede gennem Halleys komet for 30 år siden, registrerede den kun meget lidt. I 2014 da Rosetta sonden passerede direkte gennem komet 67P/Churyumov-Gerasimenko, registrerede man også kun lidt NH3 og hydrocyanic-syre (HCN) - slet ikke nok til at forklare hvor Nitrogenet i det indre Solsystem kommer fra.

Men da Rosetta passerede gennem komethalen blev ROSINA-DFMS masse-spektrometeret ramt direkte af en støvpartikel, da Rosetta fløj gennem en støvsky, kun 1,9km over kometen. Under dette træf registrerede man overvældende mange komplekse forbindelser, så selv om det ødelagde massespektrometeret var det aligevel et lykketræf.

På baggrund af de data man fik fra træffet, har tyske astronomer nu fundet at forklaringen kan være at nitrogensaltene har et meget højere smeltepunkt end vand; Dermed fordamper de ikke i de tætte kolde skyer omkring kernen, så man kan måle dem. Og det bekræfter deres analyser af de sidste data fra DFMS-spektrometeret, som indeholdt adskillige Nitrogenforbindelser, som fx. ammonium chloride, ammonium cyanide, ammonium cyanate, ammonium formate and ammonium acetate.

Det knytter altså igen kometerne til livets opståenn på Jorden skriver Universität Bern under titlen 'The salt of the comet'

Solsystemets store deling

Details

Written by Henrik Rosenørn

Category: Solsystemet

Published: 22 January 2020

I solsystemet er de indre planeter faste, mens de ydre planeter mest består af brint- og carbon-forbindelser. Og mellem de 2 indre/ydre zoner, er der et stort relativt tomrum mellem den indre asteroidebælte og Jupiter, astronomer har døbt "the big gap", som man hidtil har ment skyldes at Jupiter med sin enorme masse, har støvsuget området.

Men nye analyser og sammenligninger med nærbilleder af stjernedannelser, som er blevet mulige det sidste årti, viser at planetdannelser næsten altid er opdelt i ringe. De Japanske forskere har vist at hvis vores tidlige solsystem var opdelt på samme måde, kan det forklare hullet og forskellene mellem det ydre og indre solsystem.
I særdeleshed viser deres analyser og modeller også, at et sådan hul ikke vil være en perfekt barriere for de lettere stoffer, som der også vil være en del af i den indre del af solsystemet. Så Jupiter har måske ikke haft helt så stor rolle i udformningen af Solsystemet og det er et godt tegn; For så er Solsystemets opbygning en forholdsvis generisk model for planetdannelser skriver Tokyo Institute of Technology.