first ligth fra 4m solteleskop

Details

Written by Henrik Rosenørn

Category: Solen

Published: 30 January 2020

Solrumteleskoper kan observere store dele af Solen uden afbrydelser, men jordbaserede solteleskoper med langt større åbning kan se meget finere detaljer - som fx det t svenske 1meter SST solteleskop på Gran Canaria har hidtil været et af verdens bedste solobservatorier. Men efter 10års arbejde (se filmen!) , har det nye 4meter store Daniel K. Inouye Solar Telescope (DKI-ST) solteleskop på Hawaii, taget sine første billeder!

Når en gryde vand koger bobler det og på samme måde bobler Solens overflade. Det er nogle af disse bobler som kaldes granulater billedet viser. Umiddelbart ser det måske ikke fantastisk meget mere detaljeret ud end SST's billeder, fordi selve granulaterne som jo er bobler, ikke har mange detaljer. Men mellem granulaterne er der tydeligt flere detaljer, hvor man kan se langt finere detaljer, som kan røbe hvad der foregår under overfladen.
Se Pressemeddelelse fra National Solar Observatory

Kometer er livets salt

Details

Written by Henrik Rosenørn

Category: Kometer

Published: 22 January 2020

Nitrogen og Nitrogensalte - såsom ammoniak (NH3) - er en væsentlig byggeblok for livet på Jorden. Man har fundet svage antydninger af dem i kometer, og regnede derfor med at de kom til Jorden fra kometerne. Men da ESAs Giotto sonde passerede gennem Halleys komet for 30 år siden, registrerede den kun meget lidt. I 2014 da Rosetta sonden passerede direkte gennem komet 67P/Churyumov-Gerasimenko, registrerede man også kun lidt NH3 og hydrocyanic-syre (HCN) - slet ikke nok til at forklare hvor Nitrogenet i det indre Solsystem kommer fra.

Men da Rosetta passerede gennem komethalen blev ROSINA-DFMS masse-spektrometeret ramt direkte af en støvpartikel, da Rosetta fløj gennem en støvsky, kun 1,9km over kometen. Under dette træf registrerede man overvældende mange komplekse forbindelser, så selv om det ødelagde massespektrometeret var det aligevel et lykketræf.

På baggrund af de data man fik fra træffet, har tyske astronomer nu fundet at forklaringen kan være at nitrogensaltene har et meget højere smeltepunkt end vand; Dermed fordamper de ikke i de tætte kolde skyer omkring kernen, så man kan måle dem. Og det bekræfter deres analyser af de sidste data fra DFMS-spektrometeret, som indeholdt adskillige Nitrogenforbindelser, som fx. ammonium chloride, ammonium cyanide, ammonium cyanate, ammonium formate and ammonium acetate.

Det knytter altså igen kometerne til livets opståenn på Jorden skriver Universität Bern under titlen 'The salt of the comet'