Ozonlag om Proxima Centauri

Details

Written by Henrik Rosenørn

Category: Exoplaneter

Published: 04 February 2020

Siden man fandt en planet i den beboelige zone om vores nærmeste nabostjerne Proxima Centauri i 2016, er den blevet studeret grundigt. På baggrund af dens temperatur og massefylde er man ret sikre på at det er en fast planet dækket af vand og har en atmosfære. Sandsynligvis vil tidevandet have låst dens rotation om stjernen, så den har en permanent dag og - natside.

Men eftersom Proxima Centauri er en lille dværgstjerne er dens biosfære ret tæt på stjernen, som også har udvist en del voldsomme soludbrud, så man er usikre på om den ikke bliver udsat for for meget stråling fra stjernen.

En ny undersøgelse har derfor undersøgt om den har et ozon-lag ligesom Jorden. Det er Ozon-laget som får atmosfære til at reflektere den skadelige UV-stråling, så de har målt det ved at måle planetens UV reflektioner og sammenligne den med moderstjernen, for derved at kunne beregne UV-laget ud fra Chapman mekanismen, skriver de i artiklen Ozone chemistry on tidally locked M dwarf planets.

De har fundet at Proxima Centauri b har et ozonlag, fra ca. 15km's højde, som har maksimum 25km oppe, med en koncentration på 0,75ppm ozon. Til sammenligning er Jordens ozon-lag op til 10 ppm og ligger i 15-35km's højde. Det ligner altså Jordens, men er tyndere.
De har desuden fundet 2 permanente områder med større koncentrationer ozon på natsiden, som vil kunne forklares med hav-cirkulationer. Ifølge deres beregninger vil overfladen modtage 0.01 Watt UV-stråling per kvadratmeter.

Magnetfelt anomalier i B335

Details

Written by Henrik Rosenørn

Category: Stjerner

Published: 03 February 2020

Barnard 335 er en lille mørk plet på himlen; En tæt støv- og gassky som er ved at falde sammen for at ende som en ny stjerne. Det specielle ved B335 er at det er en lille ensom stjernedannelse, som dermed gør det lettere at se de indre processer, når den ikke er lomgfgovet af andre stjernedannelser.
Tidligere undersøgelser af B335 har vist at det er en stjernedannelse. Men en ny undersøgelse 'Distortion of Magnetic Fields in Barnard 335" på arXiv har også fokuseret på magnetfelter og har dermed med større præcision kunnet forudsige hvad "barnet" bliver.

Undersøgelserne af magnetfeltet ved at måle polariseringen af lyset fra omkringliggenmde baggrundsstjerner, viser, at B335 har en kritiskmasse-grænse på Mcr=3.37±0.94 M⊙. Det passer godt med dens observerede masse på 3,36 solmasser. Dermed konkluderer de at stjernedannelsen startede fra en ligevægtstilstand. Magnetfeltet alene kan driver op til 0,94 solmasser sammen, men konkluderer også at