Kæmpestjernen Betelgeuse's fascinerende fald i lysstyrke, har affødt en sværm af undersøgelser af dens opførsel.
Forskere fra University of Washington har undersøgt dens lysfald, og fundet at det skyldes støv, og ikke at den er blevet koldere, i artiklen Dimming Betelgeuse likely isn’t cold, just dusty. Dels har de fundet at dens temperatur er stort set uændret siden 2004 og dels har de fundet absorbtionsliner af Titanium-Oxid, som vil være typisk for sådan støv. Dermed skyldes lysfaldet ikke aktive solpletter, men at en tidligere stor solplet har kastet materiale ud om den, som nu er kølet af og dermed blokerer dens lys.
En anden undersøgelse har forfinet modeller af supernovaer, med udgangspunkt i at den jo er skrumpet ind: For der vil være stor forskel på hvor klar en supernova bliver, afhængigt af om den er blusset lidt op eller ned, lige forud for eksplosionen. Og billedet kompliceres yderligere af at Betelgeuse - og dermed sikkert også andre superkæmper - faktisk ikke er symmetriske, så en supernova vil også blæse mere ud den ene retning end i andre, så den lidt tilfældige retning mod Jorden i eksplosionstidspunktet, vil også gøre en forskel, skriver UC Santa Barbera i artiklen A Massive Star’s Dying Breaths
Curiosity roveren lave 24/11-1/12 en enorm panorama mosaik af udsigten i galekrateret på ikke mindre 1,8 gigapixel, som kan ses og downloades her
Men vigtigere, fandt roveren sidste år en forholdsvis kompleks organisk molekyle kaldet Thipoene (C4H4S), som består af 4 kulstofatomer og et svovlatom, organiseret i en ring med brintatomer udenom.
Tthiophene forekommer på Jorden kun i råolie og hvide trøfler og vil på Jorden entydigt siges at være af biologisk oprindelse!
Forskere fra Washington State University skriver i en artikel 'Study finds organic molecules discovered by Curiosity Rover consistent with early life on Mars' , at fundet passer perfekt med nogle af de roadmaps exobiologer har lagt for hvordan primitivt liv kan have eksisteret tidligere i Mars's historie.
Men de tilføjer også at ekstraordinære fund kræver ekstraordinære beviser, og da tyskere forskere har vist at Thiopehen kan dannes ved voldsomme meteornedslag, er det ikke noget endegyldigt bevis for at der har været liv på Mars.