ESO's nye spektroskop FLAMES som kan observere op til 130 objekter på een gang, har lavet sine first-light observationer af kuglehoben M107
Vi kender omkring 150 kuglehobe i Mælkevejen. Dette nye billede af Messier 107 er taget af Wide Field Imageenr på 2,2m teleskopet på ESO’s La Silla-observatorium i Chile. Studier af disse stjernesværme har afsløret meget om vores galakses historie og hvordan stjerner udvikler sig.
Kuglehoben Messier 107, også kendt som NGC 6171, er en kompakt og gammel familie af stjerner, der ligger omkring 21.000 lysår væk. Messier 107 er en travl storby: Tusinder af stjerner i kuglehobe som denne er samlet på et område, der kun strækker sig over hvad der svarer til omkring tyve gange afstanden mellem Solen og dens nærmeste nabostjerne Alpha Centauri. Et betydeligt antal af disse stjerner har allerede udviklet sig til røde kæmpestjerner, som er et af de sidste stadier i en stjernes liv, og har en gullig farve på dette billede.
Kuglehobe er blandt de ældste objekter i Universet. Og da stjernerne i en kuglehob er dannet af den samme sky af interstellart stof på nogenlunde samme tidspunkt – typisk for over 10 milliarder år siden – er alle stjernerne forholdsvis lette. Lette stjerner brænder nemlig deres brint-brændstof meget langsommere end kæmpestjerner. Kuglehobe opstod i de tidligste stadier af deres værtsgalaksers dannelse. Studier af disse objekter kan derfor give afgørende indsigt i, hvordan galakser og deres stjerner udvikler sig.
Messier 107 er blevet observeret meget intensivt, da den er et af de 160 stjerneområder, der blev valgt til Pre-FLAMES Survey – en indledende undersøgelse foretaget mellem 1999 og 2002 med 2,2 meter teleskopet på ESO’s La Silla-observatorium i Chile, for at finde egnede stjerner til opfølgende observationer med VLT’s spektroskopiske instrument FLAMES. Ved at bruge FLAMES er det muligt at observere op til 130 mål på samme tid, hvilket gør det særdeles velegnet til spektroskopiske studier af tætpakkede stjerneområder, såsom kuglehobe.
M107 er omkring 13 bueminutter på tværs (½ fuldmånediameter), hvilket svarer til omkring 80 lysår i dens afstand fra Jorden. Den ligger i stjernebilledet Ophiuchus (Slangebæreren) nord for kløerne på Scorpius (Skorpionen).
illedet er sammensat af optagelser taget gennem de blå, grønne og nærinfrarøde filtre på Wide Field Imager (WFI), der sidder på MPG/ESO 2,2 meter teleskopet på La Silla-observatoriet i Chile.
Kilde: ESO