Inde i de kraftige udladninger af materiale fra supertunge sorte huller i galaksekernerne dannes der også stjerner. Den overraskende opdagelse er gjort med ESOs Very Large Telescope, og det er noget, som ikke før er blevet bekræftet. Opdagelsen som har mange konsekvenser for forståelsen af galaksernes egenskaber og deres udvikling, offentliggøres i tidsskriftet Nature.

En gruppe europæiske astronomer ledet af forskere fra Storbritannien har brugt instrumenterne MUSE og X-shooter på Very Large Telescope (VLT) ved ESOs Paranalobservatoriuet i Chile til at studere en kollision imellem to galakser, som tilsammen har betegnelsen IRAS F23128-5919. Afstanden til galakserne er omkring 600 millioner lysår. Forskergruppen har observeret den enorme strøm af stof, som opstår tæt ved det supertunge sorte hul i hjertet af den sydlige af de to galakser, og de har for første gang fundet klare beviser for, at der dannes stjerner i stofstrømmene.

Disse stofstrømme fra galakserne drives ud af den voldsomme energi fra de aktive og turbulente galaksecentre. Supertunge sorte huller gemmer sig i kernen af de fleste galakser, og når de sluger stof i sig, opvarmer de samtidig den omgivende gas, og presser den ud fra galakserne som kraftige og tætte stofstrømme

"I nogen tid har astronomerne ment, at forholdene inde i disse stofstrømme kunne være tilstrækkelige til, at der kan dannes stjerner, men ingen har set det ske indtil nu, for det er meget svært at observere," kommenterer leder af forskerholdet Roberto Maiolino fra University of Cambridge. "Vores resultater er spændende fordi de helt tydeligt viser, at stjerner kan dannes inde i disse strømme"

Forskerne havde til formål både at studere både stjernerne og den omgivende gas i stofstrømmen direkte. Med to af Verdens bedste spektroskoper, MUSE og X-shooter på VLT har de kunnet udføre meget detaljerede studier af det lys, som udsendes, for at se, hvorfra det stammer.

Strålingen fra de unge stjerner kan få gasskyer i nærheden på en særlig måde, véd man. Med X-shooters høje følsomhed kunne forskerholdet udelukke andre mulige kilder til denne form for lys, blandt andet chokbølger i gasserne og selve den aktive galaksekerne.

Gruppen af astronomer har foretaget en helt ubetvivlelig direkte måling på en gruppe af helt unge stjerner i stofstrømmen. Stjernerne er mindre end nogle få snese millioner år gamle, og foreløbige analyser antyder, at de er varmere og klarere end tilsvarende stjerner, som dannes under mindre voldsomme forhold ude i galaksernes skiver.

Som yderligere underbygning bestemte astronomerne bevægelserne og hastighederne for disse stjerner. Lyset fra de fleste af områdets stjerner viser, at de bevæger sig med meget høje hastigheder væk fra galaksens centrum - hvilket er forståeligt, hvis det er objekter, som er fanget i en strøm af hurtigt stof.

Medforfatter Helen Russell (fra Institute of Astronomy, Cambridge) fortsætter: "De stjerner, som dannes i vindene tæt ved galaksecentrene taber måske hastighed, og de begynder måske endda at falde tilbage, mens de stjerner, som dannes længere ude i strømmen ikke bremses så meget, og de vil derfor kunne flyve helt væk fra galaksen.

Opdagelsen giver ny og spændende oplysninger, som kan forbedre vores forståelse for dele af astrofysikken, blandt andet hvordan visse galakser har fået den facon, de har, hvordan det interstellare stof bliver beriget med tunge grundstofer; og endda hvorfra den uforklarede stråling, som kaldes den kosmiske infrarøde baggrundsstråling stammer.

Maiolino ser fremad i spænding: "Hvis der virkelig sker stjernedannelse i de fleste strømme fra galakserne, som nogle teorier forventer, så kan det give os en helt ny forståelse for galaksernes udvikling."