Print
Parent Category: Astronomi
Category: Stjerner
Sculptor galaksen Sculptor dværg-galaksen er en lille irregulær galakse der kredser om Mælkevejen. Det er en stille lille galakse uden mange stjernedannelser der dermed er lige så kedelig som en soveby en tirsdag aften og helt uden nye stjernedannelser; Dens yngste stjerner er ikke mindre end 7 mia.år gamle, så den har basalt set ikke ændret sig, siden universet kun var halvt så gammelt som nu. Det var endda flere milliarder år før Solen blev til!

Dermed er den et fremragende eksempel på hvordan galakser så ud i det tidlige univers. Den er ganske vist kun en lille irregulær galakse, der mest af alt ligner en kuglehob. Men fordi den liggger så tæt på Mælkevejen kan man til gengæld uden problemer studere enkeltstjerner i den.

Sculptor dværg galaksen fra ESO's Widefield Imager Sculptor dværg galaksen, set med ESO's Wide Field Imager

Normalt består stjerner primært af brint og helium fra universets dannelse, mens de tungere grundstoffer er "forurening" fra stjerner der eksploderede før den pågældende stjerne blev til.

Så ved at studere andelen af disse tungere grundstoffer, kan man sige noget om tidligere stjernegenerationer. Derfor har 2 fosrkere fra Carneige Science Institute, studeret fordelingen af 15 tungere grundstoffer i 5 udvalgte stjerner i Sculptor dværggalaksen.

Og resultatet var at man fandt en forventelig andel af jern som er et typisk element fra tidligere stjerner. Men de manglede til gengæld magnesium, calcium og silicium. Jern-andelen antydede at der kunne have været op til 4 stjerner, mens de andelen af de øvrige komponenter viser at der måske kun har været én stor supernova, der eksploderede i galaksen før de 5 stjerner.

Normalt hænger centrale sorte huller sammen med centrale buler i galakserne, selvom man har fundet mellemstore sorte huller i større stjernehobe, som fx omega Centauri. På trods af det, har Sculptor galaksen ikke noget centralt sort hul. Den massive supernova som de nye data peger på var meget tidligt i dens historie, kan dermed have været noget der kunne være blevet til et centralt sort hul, men ikke var helt stort nok

LÆS MERE på Carneige Science Institute "Chemical fingerprints of ancient supernovae found"l