Stjerner
Solen er ikke nogen stor stjerne, men der er rigtigt mange som er endnu mindre. Et tysk studie af en ung M-klasse stjerne på kun 0,16M⊙ (solmasser) og en radius på 0,63R⊙ har fundet en formørkelse af 1 jord-døgns varighed, som blokerer for ikke mindre end 80% af stjernens lys!.Forskerne kan udelukke at det skyldes en anden stjerne som ikke ville formørke den så meget. Men multispektrale analyser af dens spekter, viser at det er mindre partikler der spærrer lyset og dermed næsten sikkert en tæt støvskive der kredser om den, skriver de på arxiv.org/abs/1902.08152
De har beregnet at massen af støvskiven må være 1-3 trilliarder (10^13) tons afhængigt af dens form og regelmæssighed.
Udover den store formørkelse er der regelmæssige variationer i dens lysstyrke med 0,67 dages varighed, som de fortolker som en solplet-rotations-cyklus; Dvs at den unge stjernes overflade har nogle ret massive solpletter.
Der er store og små stjerner og nogle af de helt store stjerner - de røde gigantstjerner - er især en kortvarig fase i mange store stjerners liv; I denne fase udsender de en massiv solvind som forskere har beregnet til at svare til 100 jordmasser per år, i en periode på 100 - 2.000år, afhængigt af deres masse. Selv ud fra et astronimisk perspektiv er det et voldsomt massetab over kort tid.Varigheden på 100-2.000år er naturligvis beregnet ud fra deres massetab og oprindelige masse, som gør det muligt at beregne hvornår den kommer under en kritisk masse. Men den ret korte varighed af denne fase i deres liv har længe undret astronomer, fordi man kender til 12 røde giganter, med et massetab i den høje ende, som betyder at de også har en kortere levetid; Og med en levetid på kun hundreder af år, er det langt flere end man statistisk kunne forvente.
Men observationer med det uovertrufne ALMA mikrometer radioteleskop, som er kraftigt nok til direkte at se den voldsomme solvind, har afsløret spiralstrukturer i solvinden, som hidtil kun har været en sløret dis om stjernene.
Det har Hollandske astronomer regnet på og er kommet frem til at det kan forklares med en tæt nabostjerne, som suger solvinden til sig og samtidigt skaber spiraleffekten, når solvindene fortættes i intereferensmønstre. Det får solvindene til at se kraftigere ud end de er, når de koncentrere i området mellem stjernerne. Når massetabet dermed kun er omkring 10 jordmasser/år, vil stjernens levetid forlænges tilsvarende og det forklarer også at der er så forholdvist mange af dem skriver KU Leuven
Astronomiske fænomener foregår normnalt over måneder og år, så man kan studere dem i ro og mag. Men sorte huller er anderledes hurtige. Man har tidligere set både UV, IT og røntgen udbrud fra Mælkevejens centrale sorte hul.Men nu er det for første gang lykkedes at fange infrarøde og røntgen udbrud samtidigt, så man for første gang har kunnet konstatere at de er samtidige og stammer fra samme fænomen om det sorte hul, skriver Harvard
Når nye stjerner dannes, udsender de enorme jets fra polerne. De er ofte blevet fundet i infrarødt lys og med røntgen, men aldrig set visuelt fordi de typisk forekommer dybt inde i stjernedannende støv- og gasskyer. Men i et meget dyb og survey med ESOs Multi Unit Spectroscopic Explorer (MUSE) instrument som kombinerer lyset fra flere af ESO store teleskoper til eet instrument, har man nu fundet en enorm 33 lysår lang jet i optisk lys. Grunden til at det er lykkedes at se den i almindeligt lys, er at de ligger inden i gastågen LHA 120-N 180B i den store Magellanske sky ((LMC). LHA 120-N 180B er en af flere bobler i LMC, som skabt af store stjerners fødsler, der har blæst området fri for gasser og dermed afsløret jetten, som er døbt Herbig–Haro 1177 (HB1177).
Jettens blå og røde farver på billedet er overdrevet, for at vise den rødforskudte jet der bevæger sig væk fra os og den blåforskudte jet, der har retning mod os skriver ESO
I 1847 overraskede stjernen Eta Carina med et udbrud der fik den til at blive klar nok til at ses om dagen. Udbruddet sendte en sløjfe-formet tåge ud om stjernen, som idag er kendt som "Little man Nebula" i dne centrale del af Carina tågen.Men en ny undersøgelse (se arXiv) viser at Eta Carina stjernen vokser i lysstyrke,mens selve tågen bliver svagere i takt med at den spredes.dermed vil i følge beregningerne være 10x så lysstærk som selve tågen i 2032, som den dermed helt vil overskinne og tågen næsten forsvinde skriver 'Université De Montreal