
De sidste par måneder er Betelgeuse nemlig faldet over en magnitude i lysstyrke, fra dens normale 0,4 til 1,5. Dermed er den reduceret til 1/3 af sin normale lysstyrke!
Det skriver astronomer i artiklen "The Fainting of the Nearby Red Supergiant Betelgeuse" på astronomerstelegram.org, hvilket bekræftes af postings på AAVSO.
Betelgeuse

Fordi Betelgeuse er så stor og ret tæt på Jorden, er den allerede ret velstuderet; Og med nye teknikker har det siden 1980erne været muligt at studere dens overflade; Man har set solfakler og soludbrud på dens overflade og målinger af dens diameter, har vist at den i løbet af 1980'erne skrumpede 15% i diameter, uden at det dog ændrede dens lysstyrke.

Dermed er det nye dyk i lysstyrken ikke ualmindeligt for den, men magnitude 1,5 en et usædvanligt stort fald i lysstyrke for stjernen.
Supernovaer
Astronomer opdager og studerer rutinemæssigt supernovaer i andre galakser. Men de er meget fjerne, så de bliver altid først opdaget når de eksploderer. Der har været supernovaer i Mælkevejen, men den seneste var Keplers stjerne i Ophiuchus i 1604, så den kunne man ikke observere med teleskoper og mere moderne målemetoder. Det tætteste man har været på superovaer i moderne tid, var SN1987a i LMC som kunne studeres med Hubble og meget andet, lige som man har kunnet studere ekspansionen af den planetariske tåge, som den har spredt i rummet om sig de sidste 35år.
Men ligesom de øvrige ekstragalaktiske supernovaer, studerede man den heller ikke før den rent faktisk eksploderede; Så hvis Betelgeuse går supernova, vil den blive den første supernova, hvor man har mulighed for at studere optakten nærmere.
Betelgeuse ligger kun 700 lysår væk og er dermed ret tæt på os. Selvom det i nogle henseender er tæt på, er det alt for langt væk til at gøre skade på Jorden; En supernova inden for de nærmeste 50 lysår vil få katastrofale følger for livet på Jorden, så 700lysår vil ikke være farlig for os, men kun være et fantastisk syn på himlen.
Beregninger viser at den i givet fald vil få en magnitude på -10 og vil dermed "kun" være 1/10 af fuldmånens lysstyrke, men alligevel 100x klarere end Venus, så den vil kunne ses om dagen og være klar nok til at kaste skygger om natten.
Hvad så nu ..?
Problemet lige nu er at man ikke ved hvad man kan forvente, fordi man ikke tidligere har haft mulighed for at se optakten til en Supernova. Betelgeuse har tidligere vist variationer af nogle måneders varighed, så i løbet af vinteren vil man kunne se om den bliver klarere igen ... eller fortsætter sit lysfald.
Det er nok for meget at håbe på at vi kommer til at se en supernova i baghaven lige nu, selvom chancen for det er betydeligt bedre end for at vinde i lotto. Men astronomerne vil helt sikkert følge nøje med, for ikke at gå glip af detaljer om hvad der sker før en supernova eksploderer.