Stjernen Apep Siden de første opdagelse af gamma glimt (Elller Gamma Ray Bursts (GRB)) i 1967, har man fundet mange gammaglimt, men kun fra fjerne galakser som dermed udsendte dem tidligere i universet historie.

Man har de sidste årtier lært en del om deres oprindelse, som man nu mener er fra døende ultratunge stjerner; Længe før de dør opstår der hurtige bølger i deres ydre atmosfære, som kaster masse væk fra stjernen. nærmest som en havevander og dermed vil danne en spiral af gasser omkring stjernen.
Fordi man hidtil kun har observeret gammaglimt i fjerne galakser, mente man at det var et fænomen der hører til i det tidlige univers og dermed næppe tæt på os. Men nu har man fundet er meget stor stjerne i Mælkevejen som netop er omgivet af netop sådan en spiral af gasser, som dermed måske er et forstadie til en serie gammaglimt skriver New York University
Gammaglimt er meget koncentrerede stråler af energi og plasma der udsendes fra stjernens poler. Så selvom et gammaglimt i Mælkevejen som rammer Jorden kan få katastrofale konsekvenser for livet på Jorden,er det meget usandsynligt at det lige skulle ramme os, og dermed ikke så bekymrende.