nova v455 puppis

Den variable stjerne V445 Puppis som varierer med en ca. 16timer lang cyklus, havde et udbrud i år 2001. Det har været diskuteret lige siden om den er en type Ia supernova der bare venter på at eksplodere

V455 er en lyssvag stjerne i stjernebilledet Puppis. Den er variabel med en periode på 0,650654 ± 0,00001dage eller ca. 16timer.

I 2000/2001 steg dens lysstyrke imidlertidigt markant, da den steg fra magnitude 20 til magnitude 8 under et nova-udbrud.Det var naturligvis ved den lejlighed man blev opmærksom på den, ligesom udbruddet også skabte en

Men det var ikke noget helt almindeligt nova udbrud, men derimod en såkaldt Helium-nova fordi dens spektrum stort set ikke indehold hydrogen-linier. Det er meget usædvanligt i et univers som ellers består af 80% hydrogen (brint).

I stedet indeholdt den tydelige emissionslinier fra Helium, Carbon, jern, oxygen, calcium og svovl. Denne lidt usædvanlige blanding tyder på at der er tale om en  hvid dværgstjerne der opsamler materiale fra en nabostjerne i et dobbeltsystem. At dømme efter spektralmønsteret er nabostjernen en A0V-type stjerne

nova v455 puppis

Nærbilleder af den lille gaståge V445 smed af sig efter udbruddet i 2001

Men hvis den hvide dværg i V445-variablen (dvs. hele dobbeltsystemet) suger materiale til sig fra AOV-stjernen, kan 2001-novaen meget vel have været et forvarsel om en egentlig supernova eksplosion.

At dømme efter afstanden og dens tilsyneladende lysstyrke, er V445 10.000x så lysstærk som Solen, så den hvide dværg må ifølge flere astronomers mening være tæt på Chandrasekhar grænsen på 1,38 solmasser

I en afstand af 25.000 lysår er V445 ikke farlig for os hvis den eksploderer, men den vil helt sikkert gøre sig bemærket på nattehimlen!.

Den nye artikel på arXiv sætter dog et kraftigt spørgsmpåstegn ved om 2001-novaen var en almindelig kataklyptisk variabel-udbrud, eller en supernova-forsvarsel. Men det er den slags store spørgsmål astronomer kan diskutere længe på den lokale pub!

Kilde: Originalartikel i arXiv samt diskussioner på bla. softpedia mfl.

LÆS OGSÅ hos ESO