Det sidste halve år er den røde kæmpestjerne Betelgeuse i Orion falmet betydeligt - en falmen som kan være et forstadie til en snarlig supernova eksplosion, indenfor de næste årtusinder. Ved hjælp af ESO’s Very Large Telescope (VLT) har astronomer fanget den igangværende falmen af Betelgeuse, som er helt uden fortilfælde. De fantastiske nye billeder af stjernens overflade viser ikke kun den falmende røde superkæmpe, men også hvordan dens form ændrer sig.Betelgeuse har altid været en ledestjerne på nattehimlen for stjerneobservatører, men sidste år begyndte den at falme. Mens dette skrives, lyser Betelgeuse kun omkring 36 % af sin normale lysstyrke, og det er en ændring, der kan bemærkes af selv det blotte øje. Astronomientusiaster og forskere håbede begejstret, at de kunne finde ud af mere omkring denne falmen.
Et hold ledet af Miguel Montargès, en astronom hos KU Leuven i Belgien, har observeret stjernen med ESO’s Very Large Telescope siden december med håbet om at forstå, hvorfor den lyser svagere. Blandt de første observationer er et betagende nyt billede, taget sidste år med SPHERE-instrumentet, af Betelgeuses overflade.
Holdet observerede tilfældigvis også stjernen med SPHERE i januar 2019, før stjernen begyndte at falme, og derfor har vi unikke før-og-efter billeder af Betelgeuse. Da de er taget i synligt lys, viser billederne stjernens forandringer i både lysstyrke og form.
Flere astronomientusiaster spekulerede på, om Betelgeuses falmen betyder, at den er ved at eksplodere. Ligesom alle røde superkæmper vil Betelgeuse en dag blive til en supernova, men astronomer tror ikke, det er dét, der sker nu. De har andre hypoteser til at forklare, hvad der forårsager forandringerne i form og lysstyrke som ses på SPHERE-billederne.”De to scenarier, vi arbejder med, er en afkøling af overfladen på grund af usædvanlig stjerneaktivitet eller støvudkast mod os,” siger Montargès. ”Selvfølgelig har vi ikke al viden, der er om røde superkæmper - det er igangværende arbejde - så en overraskelse kan stadig forekomme.”
Montargès og hans hold havde brug for ESO’s VLT hos Cerro Paranal i Chile for at undersøge stjernen, som er over 700 lysår væk, og undersøge dens falmen. ”ESO’s Paranal Observatory er en af de få faciliteter, der er i stand til at tage et billede af Betelgeuses overflade,” siger han. Instrumenter på ESO’s VLT gør det muligt at observere fra det synlige til det midt-infrarøde, og det betyder, at astronomer kan se både overfladen på Betelgeuse og materialet omkring den. ”Det er den eneste måde vi kan forstå, hvad der sker med stjernen.”
Et andet nyt billede, der er fanget med VISIR-instrumentet på VLT, viser det infrarøde lys, som udsendes af støvet omkring Betelgeuse i december 2019. Disse observationer blev foretaget af et hold ledet af Pierre Kervella fra Observatory of Paris i Frankrig, som forklarede, at billedets bølgelængde svarer til den, der bruges af almindelige varmekameraer. Støvskyerne, som ligner flammer på VISIR-billedet, dannes, når stjernen spreder sit materiale tilbage i rummet.
“Udtrykket ‘vi er alle lavet af stjernestøv’ hører vi tit i moderne astronomi, men hvor præcist kommer støvet fra?” spørger Emily Cannon, som er ph.d.-studerende på KU Leuven og arbejder med SPHERE-billeder af røde superkæmper. ”Gennem deres liv laver og spreder røde superkæmper som Betelgeuse store mængder af materiale, selv før de eksploderer som supernovaer. Moderne teknologi har gjort det muligt for os at undersøge disse objekter, der er hundrede af lysår væk, i hidtil usete detaljer, og det giver os mulighed for at afsløre mysteriet om, hvad der udløser deres massetab.”
Kilde: ESO