galakse-hobe

I 2008 opdagede et forsker-team at galaksehobe i forskellige dele af universet, syntes at bevæge sig i samme retning, som om noget - måske et andet univers - hev dem den vej.

Opdagelsen af denne bevægelse  (kaldet dark-flow eller "mørke flow") synes at stride imod vores standard-model for universet. Undersøgelsen som blev ledet af forskeren Alexander Kashlinsky fra NASA, foreslog som en mulig forklaring at den kunne skyldes en større masse udenfor vores eget univers; Et parallelt univers

Men en ny undersøgelse af William Kinney fra University of Buffalo af galaksernesbevægelse baseret på studier af 559 supernovaer, viser at den tilsyneladende tendens til at bevæge sig i en bestemt retning, falder indenfor den overordnede usikkerhed der ligger i tilfældige bevægelser, sådan som standard modellen forudser.

Kinneys resultater siger ikke entydigt at det mørke flow er rent tilfældigt, men bare at den kan være det. Han synes selv at hans resultater dermed er lidt kedelige, fordi Kashlinsky's resultater og deres implikationer er fascinerende.

Kilde. University of Buffalo