LUPS 3 widefield Den edderkoppeformede gas- og støvsky Lupus 4 spærrer for baggrundsstjernerne, som en mørk sky på en måneskinsløs nat. Selvom skyen ser skummel ud nu, er der tætte lommer af stof inden i Lupus 4 og andre skyer som den, hvor der dannes nye stjerner som vil sprede skydækket og skabe lys

Lupus 4 befinder sig omkring 400 lysår fra Jorden, og den ligger på grænsen imellem stjernebillederne Lupus (Ulven) og Norma. Der er flere skyer af samme slags i området, i en åben stjernehob, som kaldes Scorpius-Centaurus OB associationen. En OB association er en relativt ung, men meget spredt samling af stjerner [1]. Stjernerne stammer sandsynligvis alle fra den samme enorme sky af støv og gasarter.

Når man arbejder med stjernernes tidlige dannelseshistorie, er Lupusskyerne særligt spændende, fordi de ligger så forholdsvis tæt på os. Unge stjerner spredes med tiden fra hinanden, og vores egen Sol er dannet under lignende forhold. Det sker for de fleste stjerner i vores galakse, Mælkevejen.

Den første til at beskrive Lupusskyerne i astronomilitteratuern var den amerikanske astronom Edward Emerson Barnard fra 1927. Lupus 3 er den, vi bedst kender. Den er nabo til Lupus 4, og den indeholder mindst 40 nyudklækkede stjerner, som er dannet i løbet af de seneste 3 millioner år. De er lige på nippet til at tændes som rigtige stjerner (eso1303). Energikilden i disse ungdommelige stjerner, som kaldes T Tauristjerner, er den varme, som opstår fordi de trækker sig sammen. Voksne stjerner som Solen får deres energi fra en anden kilde, nemlig fusion, eller sammensmeltning af hydrogen (brint) og andre grundstoffer.

LUPUS 4

I det kolde indre af Lupus 4 er der kun opdaget nogle få T Tauristjerner, men tågen lover godt i denne henseende, for den har en tæt, men stjernetom kerne. I løbet af få millioner år vil den kerne udvikle sig til T Tauristjerner. Lupus 3 er ældre end Lupus 4, og det kan man se netop fordi der er udviklet flere stjerner i den førstnævnte.

Hvor mange stjerner kommer der så til at stråle ud fra det indre af Lupus 4? Det kommer an på, hvor meget stof den indeholder, og det er der delte meninger om. I to undersøgelser er man enige om en samlet masse på omkring 250 gange Solens, men i en anden undersøgelse, med en anden metode ender med et overslag på 1600 solmasser. Uanset hvem, der har ret, vil skyen blive til masser af klare nye stjerner. Ligesom skyerne her på Jorden på et eller andet tidspunkt spreder sig og giver plads for solskinnet igen, så vil denne skumle kosmiske sky også sprede sig, så det klare stjernelys trænger ud.

Kilde: ESO