Interstellart stof

Kort over mørkt stof Det er for første gang lykkedes at samle en komplet kortlægning af mørkt stof i og omkring en samling galaksehobe. Eftersom mørkt stof kun kan registreres ved dets tyngdepåvirkning, er kortlægningen lavet ved at veje galakserne og deres bevægelse, for så at regne mængden af mørkt stof ud. Man har valgt at fokusere på "Bullet" galaksehoben, fordi man der har fundet en vildfaren galakse, på vej tværs gennem hoben, som vil kunne vise meget om det mørke stofs egenskaber

På kortet viser farverne koncentrationen af mørkt stof, mens de mørke pletter viser galakserne.

'Revealed for the first time: map sheds light on dark matter that binds the universe together '
radioteleskoper
Studier af udbrud på quasarer i radiospektret, har udvist en flimren som man har ment stammer fra interstellart stof i Mælkevejen, der virker som en plasma-linse og skaber 'interstellar lufturo'.
Nye analyser med et Australsk radioteleskop Array ved forskellige bølgelængder over flere år, har nu gjort det muligt at analysere formen på dette ellers usynlige stof. de har dermed vist at det interstellare stof udgør en stor del af galaksens masse, og at det ligger i lange baner mellem stjernerne så det kommer til at ligne en 'interstellar nuddelsuppe'.

Se Pressemeddelelse fra CSIRO og 'Constraints on Galactic plasma lenses' i Science.
ProtostjernerForskere fra arvard har lavet den hidtil største analyse og katalogisering af ikke mindre end 3246 protostellare gasskyer; Dvs.at de er ved at falde sammen til stjerner, men endnu ikke antændt. Den første analyse blev foretaget i nær infrarødt lys, men nu har de også kombineret den med dybt infrarøde observationer.

De har fundet at den indre gaskerne altid er varm, mens de ydre dele er domineret af varme støvskyer. Men den største gevinst kommer nu hvor andre forskere kan studere dataene og opdele dem efter størrelse og egenskaber.

Kilde: Harvard Smithsonian
Den mest lysstærke galakse, vi kender i Universet - kvasaren med det mundrette navn W2246-0526 - er så voldsom, at den er i færd med at sprede hele sin forsyning af stjernedannende gasarter væk fra sig. Eller - det var den, den gang Universet havde mindre end 10% af sin nuværende alder. Det er det tidspunkt, hvor vi ser den, og her er de nyeste observationer af den fra Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA).

Kvasarer er fjerne galakser med meget aktive supermassive sorte huller i deres centre. Herfra sprøjter der voldsomme jets af partikler og stråling. De fleste kvasarer skinner meget klart, men en lille brøkdel af dem] tilhører en sjælden type, som på engelsk kaldes Hot DOGs. Det står for 'Hot, Dust-Obscured Galaxies', eller varme støvdækkede galakser. En af dem er den på billedet; WISE J224607.57-052635.0, Som er Universets mest lysstærke galakse.

ALMA teleskopet er for første gang blevet brugt til at kigge dybere ind i W2246-0526 for at følge bevægelsen af ioniserede kulstofatomer imellem galaksens mange stjerner. Det er et forskerhold under ledelse af Tanio Díaz-Santos fra Universidad Diego Portales i Santiago, Chile.

"Vi fandt store mængder af interstellart materiale, som befinder sig i en ekstremt turbulent og urolig tilstand. Det hvirvler rundt i hele galaksen med omkring to millioner km/t" forklarer hovedforfatteren Tanio Díaz-Santos.

Quarsaren (Tegning ESO)

Astronomerne mener, at denne voldsomme opførsel kan forbindes med galaksens ekstreme lysstyrke. W2246-0526 som 350 trillioner sole. Den enorme lysmængde kommer fra en skive af gasarter som er overophedet, og som spirallerer ind imod det supertunge sorte hul i galaksens kerne. Lyset fra den lysstærke accretion disc (opsamlingsskive) i centeret af denne Hot DOG slipper ikke direkte ud i rummet. Det bliver først absorberet af den omgivende tykke støvsky, og skyen genudsender derefter energien som infrarødt lys.

Denne voldsomme infrarøde stråling har direkte indvirkning på resten af galaksen. Området omkring det sorte hul er mindst 100 gange mere lysstærkt end hele resten af galaksen tilsammen. Det betyder, at lyset er meget koncentreret, og kommer fra et meget lille område, og det bevirker et stærkt pres på resten af galaksen.

"Vi havde en mistanke om, at denne galakse var i en overgangsfase i sit liv, på grund af de enorme mængder af infrarødt lys", sagde medforfatter Peter Eisenhardt, som er Project Scientist for WISE ved NASAs Jet Propulsion Laboratory i Pasadena, California.

"ALMA har nu vist os, at det er det opskruede komfur i galaksen, som får gryden til at koge over," tilføjer Roberto Assef, som også kommer fra Universidad Diego Portales, og som står for ALMA-observationerne.

Hvis disse voldsomme tilstande fortsætter, vil den intense infrarøde stråling koge hele galaksens lager af instellare gasarter væk. Modelberegninger af galakseudvikling baseret på de nye ALMA-data antyder, at den interstellare gas allerede strømmer ud fra galaksen i alle retninger.

"Hvis det mønster fortsætter, er det muligt, at W2246 i den sidste ende udvikler sig til en mere traditionel kvasar," slutter Manuel Aravena, også fra Universidad Diegor Portales. "Det er kun med den helt enestående opløsningsevne, som ALMA har, at vi kan se dette objekt i High Definition, og derfor kan vi se denne vigtige overgang i galaksens liv."

Kilde:ESO
Fast radio Bursts Fast Radio Burst's (FRB) er korte klare udbrud af baggrundsstråling fra fjerne supernovaer. De varer kun en brøkdel af et sekund og kommer tilsyneladende fra tilfældige retninger og er derfor svære at observere og dokumentere eksistensen af. Men ved at gennemgå 650timers arkiverede observationer, er det lykkedes at lave den hidtil bedste dokumentation af deres eksistens og hyppighed.

SE MER på Carneige Melon University