Interstellart stof
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Astronomi
- Category: Interstellart stof
Den store stjerne ST1 i vores nabo-dværggalakse the Den Store Magellanske Sky er omgivet af en sky af molekylære gasarter. Det har et hold japanske forskere opdaget ved hjælp af Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA). Strålingen fra molekylerne tyder på, at der er en forholdsvis tæt og varm kokon[2] omkring den nye stjerne ST11, og det er aldrig før set udenfor the Mælkevejen.
Takashi Shimonishi, som er astronom ved Tohoku University i Japan, og hovedforfatter til artiklen om opdagelsen, er begejstret: "Det er første gang, vi har fundet en varm molekylsky udenfor vores galakse, og det viser, hvor fantastisk den nye generation af teleskoper er til at studere astrokemiske fænomener udenfor Mælkevejen."
ALMA-observationerne viser, at den nyopdagede sky i Den Store Magellanske Sky er sammensat meget anderledes end tilsvarende skyer i Mælkevejen. De fremherskende kemiske stoffer i den fjerne sky er velkendte molekyler, som for eksempel svovldioxid, kvælstofoxid og formaldehyd, og så det allestedsnærværende støv. Men der er andre organiske stoffer, som kun er tilstede i bemærkelsesvædig ringe grad. Det drejer sig for eksempel om methanol (som er det enkleste af alkoholmolekylerne). Til forskel indeholder tilsvarende tætte skyer i selve Mælkevejen en bred vifte af komplekse organiske molekyler, inklusive methanol og ethanol.
Takashi Shimonishi forklarer: "Observationerne antyder, at der er langt større diversitet i de molekyler, som danner stjerner og planeter, end vi havde forventet."
I Den Store Magellanske Sky er der en lav forekomst af andre grundstoffer end hydrogen og helium. Forskerholdet foreslår, at de ganske anderledes forhold her har påvirket de processer, som danner molekylerne omkring den nyfødte stjerne ST11. Det ville forklare de observerede forskelle i den kemiske sammensætning i skyen.
Det er stadig ikke klart, om komplekse molekyler som dem, der findes i Mælkevejen også eksisterer i molekylskyer i andre galakser. Komplekse organiske molekyler er særligt interessante fordi nogle af dem sættes i forbindelse med de af livets byggestene, som kan dannes i verdensrummet. Den nyopdagede molekylsky omkring ST11 vil give astronomerne bedre muligheder for nærstudere dette spændende emne. Det handler jo om et af de rigtig store spørgsmål: hvordan påvirker de kemiske forhold i galakserne mulighederne for udvikling af liv i galakser langt væk?
Kilde: ESO
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Astronomi
- Category: Interstellart stof
Aldrig før har astronomerne set så voldsomt et 'uvejr' i rummet: En enorm klump af intergalaktiske gasskyer regner ned over det supertunge sorte hul i midten af en kæmpegalakse en milliard lysår fra Jorden. For første gang har vi nu direkte bevis for, at tætte kolde gasskyer kan danne sig i den varme intergalaktiske gas, og dumpe ned i hjertet af en galakse. Her viser de nye ALMA observationer, at galaksens centrale supertunge sorte hul fodres med de indfaldende gasser. Det giver også ny viden om, hvordan de supertunge sorte huller vokser, ved den proces, som på engelsk kaldes 'accretion'.
Tidligere mente astronomerne, at de supertunge sorte huller langsomt og konstant åd af den varme ioniserede gas i galaksernes egen glorie. De nye observationer med ALMA viser, at når de intergalaktiske vejrforhold er til det, kan de sorte huller også foræde sig i et nedbør af spredte kæmpestore klumper af meget kold gas.
"Selvom det i de seneste år er forudset teoretisk, er dette her et af de første uomtvistelige observationelle beviser for, at der falder kold regn ind og fodrer de supermassive sorte huller" siger Grant Tremblay, som er astronom ved Yale University i New Haven, Cponnecticut, USA. Han er tidligere ESO Fellow og hovedforfatter på den nye videnskabelige artikel. "Det er spændende at tænke på, at vi måske direkte ser dette galakseomspændende skybrud, som falder ind mod et sort hul med en masse 300 millioner gange større end Solens"
Tremblay og resten af forskerholdet brugte ALMA til at kigge ind i en usædvanlig klar hob med omkring 50 galakser, kaldestAbell 2597. I midten af hoben findes en stor elliptisk galakse, som meget passende på engelsk kaldes 'Abell 2597 Brightest Cluster Galaxy'. Imellem alle disse galakser er der en diffus atmosfære af varm ioniseret gas, som tidligere er observeret med NASAs Chandra røntgenteleskopsatellit.
"Denne meget meget varme gas kan hurtigt køles ned, kondensere sig og falde ned, næsten på samme måde som varm fugtig luft i Jordens atmosfære kan danne regnskyer og nedbør," sagde Tremblay. "De nydannede skyer regner så ned på galaksen, hvor de starter stjernedannelse, og fodrer det supertunge sorte hul i midten."
Det er nær midten af denne galakse, at forskerne lige netop så, at dette sker: tre tunge klumper af kold gas snor sig ned mod det supertunge sorte hul i galaksens kerne med en fart på omkring en million kilometer i timen. I hver af skyerne er der materiale, som vejer mere end en million sole, og skyerne er hver dusinvis af lysår i tværmål.
Normalt ville det være svært at finde objekter i denne størrelse i disse enorme kosmiske afstande, selv med ALMAs utrolige opløsningsevne. Det afslører sig alligevel, fordi de kaster "skygger" som er milliarder af lysår lange, i retning imod os her på Jorden.
Supplerende data indhentet med National Science Foundation’s Very Long Baseline Array viser, at gasskyerne, som ses med ALMA kun er ca.300 lysår fra det centrale sorte hul, så de er lige på grænsen til at blive ædt - i alt fald i astronomisk sammenhæng.
ALMA har kun kunnet skelne 3 kolde gasskyer nær det sorte hul, men astronomerne funderer over, om der måske er tusinder af dem i nærheden, så det sorte hul er udsat for et konstant skybrud, som vil kunne holde det i aktivitet i lang tid i fremtiden.
Nu har astronomerne planer om at bruge ALMA til at søge efter disse "regnskyer" i andre galakser, for at kunne afgøre, om disse kosmiske vejrforhold er helt så almindelige, som de nuværende teorier forventer.
Opdagelsen er gjort med Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), og den bliver offentliggjort i tidsskriftet Nature den 9. juni 2016.
Kilde: ESO
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Astronomi
- Category: Interstellart stof
Men nu har astronomer fundet signaturer efter dem, i en lille galakse kaldet Reticulum II, 100.000 lysår fra Jorden - Dvs en af Mælkevejens små følgegalakser. I Reticulum II, har stjernerne forholdsvist store mængder af de tunge grundstoffer. Det antyder at stjernerne i den lille dværggalakse er blevet beriget af en særlig begivenhed, såsom kollisionen mellem 2 neutronstjerner:
Da vi først så r-proces indholdet (Red.: De tunge grundstoffer) i den første stjerne vi analyserede, så det helt forkert ud, som om det ikke kunne være i vores galakse siger Alexander Jo som er første-forfatter på artiklen i Nature.
'Galactic 'gold mine' explains the origin of nature's heaviest elements' fra Kavli Foundation
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Astronomi
- Category: Interstellart stof
Flammende unge blå stjerner stråler så stærkt, at gasarterne omkring dem lyser op i de mest fantastiske farver, som her LHA 120-N55 i vores nabogalakse Den store Magellanske sky.Læs mere her:
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Astronomi
- Category: Interstellart stof
Britiske astronomer har derfor studeret en planetarisk tåge 4.000 lysår fra jorden. De har fundet koncentrationer der er 500x højere end på Jorden og over dobbelt så meget som de forventede!
'Manchester astronomers detect precious element in space'