Der åbner sig et nyt og hidtil uudforsket vindue til Universet, når ESO tager et nyt instrument i brug ved APEX-teleskopet 5km over havet i Chile som vil kunne opfange svage signaler fra vand og andre molekyler både i Mælkevejen, i andre galakser og i det tidlige Univers.

LÆS HELE artiklen her

Det nye instrument er udviklet i et samarbejde imellem Sverige og ESO; en PI-modtager, som kaldes SEPIA.  SEPIA blev installeret på APEX tidigere i år. Instrumentet er følsomt overfor lys i bølgelængdeområdet 1,4-1,9 millimeter. På den meget tørre højslette Chajnantorplateauet i det nordlige Chile er der helt fantastiske observationsmuligheder, hvorimod dette bølgelængdeområde bliver blokeret af vanddamp i atmosfæren på de fleste andre steder på Jorden. Derfor kan SEPIA lige netop her opfange de svage signaler fra rummet.

Bølgelængdeområdet her har stor interesse for astronomerne, fordi det er her, strålingen fra vand i rummet findes. Vand er en vigtig strømpil for mange astrofysiske processer, heriblandt stjernedannelse. Det spiller formentlig også en vigtig rolle ved dannelsen af liv. Vandets rolle i Mælkevejen og i Jordens historie er to af de områder, hvor forskerne venter kritiske nye resultater. Observationerne i rummet kommer til at dække molekylskyer, stjernedannelsesområder og også kometer i Solsystemet. Desuden vil SEPIAs store følsomhed også gøre det muligt at spore kuliltemolekylet og ioniseret kulstof i galakserne i det tidlige Univers.

Den nye SEPIA-modtager har allerede været i brug i løbet af 2015 til testobservationer på APEX-teleskopet. På antennerne til ALMA-teleskoperne er teknikerne igang med at installere modtagere magen til. Resultaterne med den nye modtager på APEX viser, at teknikken fungerer. Herefter bliver SEPIA stillet til rådighed for den store gruppe af forskere, som nu kan foreslå observationsprogrammer.

"De første målinger med SEPIA på APEX viser, at vi virkelig åbner et nyt vindue. Det, at vi kan se vand i det interstellare rum kan bruges til at søge bredt efter objekter, som derefter kan studeres med større opløsning, når den samme modtagertype kommer i funktion på alle ALMA-teleskoperne," siger John Conway, som er leder af Onsala rumobservatoriet ved Chalmers Tekniska Högskolan i Sverige.

Det er vigtigt med en mørk himmel for at kunne se svage objekter i synligt lys, og på samme måde er det nødvendigt med en meget tør atmosfære, hvis man vil indfange signalerne fra vand i rummet ved længere bølgelængder. Tørt klima er ikke den eneste betingelse. Detektorerne skal også køles ned til lave temperaturer omkring -269° Celcius - blot 4° over det absolutte nulpunkt. Ellers fungerer de ikke. Det er først med de nyeste teknologiske fremskridt, at det er blevet muligt og praktisk at fremstille sådanne detektorer.

APEX er et samarbejde imellem Max Planck Institute for Radio Astronomy (MPIfR),  Onsala Rumobservatoriet (OSO) og ESO. Det er det største enkeltstående submillimeter radioteleskop på den sydlige halvkugle, og basisudstyret er en prototype til ALMA-projektet.

Kilde: ESO